Anmelderi ikke er en objektiv videnskab, det ved vi jo egentlig godt. Se bare på modtagelsen af Theis Ørntofts ’Jordisk’, som Weekendavisens Lars Bukdahl kedede sig så meget over, at han ikke gad skrive et handlingsresume, mens Lilian Munk Rösing gav den 6 hjerter her i avisen og kaldte den »fornem romankunst«.
Eller på kritikken af Olga Ravns nye ’Voksbarnet’. Bodil Skovgaard på Information skrev, at de blodige heksehistorier var endt som en »knastør omgang pensum«, mens Kristelig Dagblads Anne Skov Thomsen mente, det var forfatterskabets højdepunkt, 6 stjerner.



