Ny generøs bog tegner et smukt portræt af kunstneren Emil Westman Hertz, som døde som 37-årig. Men havde det ikke været endnu mere generøst også at introducere en kritisk læsning af kunstnerskabet?

Hvorfor er der ingen, der stiller kritiske spørgsmål til hans kunst?

I de store assemblageværker, som Emil Westman Hertz skabte, indgår materiale fra naturen og fra industriel produktion side om side. Her pakker fra den medicin han tog for at lindre sin egen sygdom. Han havde leukæmi. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
I de store assemblageværker, som Emil Westman Hertz skabte, indgår materiale fra naturen og fra industriel produktion side om side. Her pakker fra den medicin han tog for at lindre sin egen sygdom. Han havde leukæmi. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Lyt til artiklen

Om de døde kan der siges langt mere end om de levende.

At den danske kunstner Emil Westman Hertz (1978-2016) døde af leukæmi som blot 37-årig, er en grundsørgelig præmis for det nye og materielt anskuet død-smukke bogværk om hans efterladte værker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. En fremmed art har indtaget universitetet

    2. 2

  2. Politikens store rejse­journalist er død

    3. 3

  3. Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning

    4. 4

  4. »Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«

    5. 5

  5. »Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«

    6. 6

  6. »Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her