Ny antologi tager tv-serien ’Matador’ alvorligt som klassiker og nedtoner nostalgien. Forfatterne er gået filosofisk til værks.

Mads Skjern var måske ikke så ond endda

Et af bogens bidrag konkluderer med Sokrates og Iris Murdoch til hjælp, at Mads Skjern måske ikke er så ond endda over for sin søn Daniel. Foto: DR/Polfoto
Et af bogens bidrag konkluderer med Sokrates og Iris Murdoch til hjælp, at Mads Skjern måske ikke er så ond endda over for sin søn Daniel. Foto: DR/Polfoto
Lyt til artiklen

Da antologien ’Matador og filosofien’ for nylig udkom, diskuterede man den i en facebookgruppe, som beskæftiger sig med alt, der sker i Korsbæk og omegn. Folk var i tvivl om, hvorvidt de skulle anskaffe bogen. En skrev blandt andet: »det blev ved tanken om at købe den, nok er jeg en garvet Matador rotte, men efter at have kikket i bogen (der er uden billeder) synes jeg at den lignede en tør gammel Roman, inde i den. Skuffelse«.

Bortset fra portrættet af Malene Schwartz som Maude Varnæs på omslaget er bogen ganske rigtigt uden fotos, men det er et klogt valg. Dels kender vi de fotos, der eksisterer, til bevidstløshed, dels er det ikke skuespillerne, der er i fokus i bogens 13 bidrag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her