Dorrit Willumsens debutroman om en ung mands flugt fra den slagne vej vaccinerer mod drømmen om knitrende kuvertlagner. Og dog? For hvem kunne ikke spise et cocktailbær fra minibaren?

Hun beskriver sommerens skuffelser så udsøgt, at det næsten gør ondt

Dorrit Willumsens 60 år gamle debutroman er knitrende klar den dag i dag, lige til at tage med på stranden, hvis man kan komme udenom glasskår og cigaretskodder. Originalftotos Thomas Borberg / Unsplash. Illustration: Rasmus Vendrup
Dorrit Willumsens 60 år gamle debutroman er knitrende klar den dag i dag, lige til at tage med på stranden, hvis man kan komme udenom glasskår og cigaretskodder. Originalftotos Thomas Borberg / Unsplash. Illustration: Rasmus Vendrup
Lyt til artiklen

Til sommer, siger jeg hvert år, da skal jeg endelig gå tilværelsen efter i sømmene, rydde ud i gamle mønstre, granske indgroede vaner: Kort sagt tage hul på et helt nyt liv. Derfor er det med en vis genkendelse, jeg møder fortælleren i Dorrit Willumsens allerførste roman, ’Stranden’ fra 1967.

Den unge mand med det mistænkeligt lange navn August Daniel Johan Andersen er nemlig nået til samme konklusion. I tvivl om arbejdet som omrejsende sælger af kogebøger og om ægteskabet med Hanne, der smider appelsinskaller på gulvet og bider negle i sengen, dropper han forretningsrejsen til Jylland og boarder flyet til Spanien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her