Det vigtigste står imellem linjerne, siger man. Og det gælder især Sissel-Jo Gazans første historie for børn. Der er godt nok en del linjer i bogen, men det vigtigste skal man selv regne ud, og så er det godt, at bogen om ’Anton, Hugo og Guldhesten’ har Peter Bay Alexandersen på billedsiden. Han har altid været god til gul og guld og hjertevarme.
Men hvad sker der lige? Drengene bor med deres far i en havneby. Mor er der ikke, men der er et foto af hende i stuen. Og hver aften kommer guldhesten på besøg i luftgalop. Den lander på gesimsen, og Anton og Hugo klapper den på mulen. Men så går den ikke længere. Far siger, at de må flytte ind i landet. Der er arbejde. Her er ingen guldhest, men bibliotekaren er en bjørn, som låner dem bøger om guldheste blandt andet, men de virker ikke. I hvert fald ikke i begyndelsen.
