Der er et udsagn, som gælder for alle os, som skriver for at blive læst: ’Anslag, anslag, anslag!’. (Tænk på Tom Kristensens indgang til ’Hærværk’: »Nu ringede telefonen igen«!). Det burde nogen hviske Ida-Marie Rendtorff i øret – for eksempel hendes redaktør – så hun ikke indleder en drønspændende historie for unge på denne lamme måde:

»Hver gang jeg tænkte på det, sitrede det indeni. Nu skulle jeg bare have det sagt. Det perfekte øjeblik til den slags fandtes nok ikke, men i dag havde været tæt på. Hvorfor havde jeg så ævlet løs om alt muligt andet? Jeg droppede jo ikke ud bare for at droppe ud«.