Jesper Wung-Sung har en reol med cirka 30 ringbind. Hvert bind bygger på en idé, som måske bliver til en bog engang. Efterhånden som inspirationen vokser, kan et ringbind rykke frem i køen. Øverst til venstre er lig med en kommende bog. Og sådan gik det – efter cirka 20 år på hylden – for tanken om en efterskoleroman. Nu er den her. Den hedder ’Det år sjæle slår smut’, og det er en klokkeren hyldest til skoleformen. Jeg ville ønske, jeg selv havde gået på efterskole. Men dengang jeg havde alderen, var det nærmest en straf og ikke en raket i rumpen.
Jonathan bliver rusket godt og grundigt igennem. Han er i sync med sit liv, tror han. Han skal spille fodbold. Helst for Manchester United. Jonathan drikker ikke. Han har sit personlige træningsprogram. Han har en af Vejles bedste kærester. Hun er sød, og der er penge i familien. Uheldigvis brækker Jonathan benet. Det er første trin på nedturen (der jo ender som optur), men han bliver nu nødt til at tage nogle måneder på den kreative skole i Ruvinge, inden han kan begynde turen mod stjernerne på en af de strømlinede, målrettede efterskoler.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























