0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anna Grue lancerer ny halvtyk, madglad krimihelt: Man er simpelthen i elementært godt selskab med hende

Anna Grue underholder med en velskrevet efterlønnerkrimi med hjerne og hjerte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Anna Grues seneste 'efterlønner-krimi' er en hyldest til nærværet og hverdagens traditioner. Og her findes også nøglen til mordgåden.

Krimi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Krimi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det siger alt om Anna Grues nye krimi, at den første sætning lyder: »Ethvert måltid begynder med et menneske, der laver mad«, og den sidste lyder: »Vi spiser om elleve minutter«.

For mad spiller en central rolle for Anne-Maj Mortensen, der er den usædvanlige hovedfigur i Grues nye krimiserie. Hun er hverken journalist eller pensioneret efterforsker; hun er en halvtyk, madglad efterlønner, der holder af spraglet tøj, havearbejde, madlavning og gåture med gravhunden. En alt andet end typisk krimihovedperson! Men som altid i krimiens univers skal man ikke skue hunde(ejere)n på hårene. For Anne-Maj er gæv som få og opvakt i sine observationer af lokalsamfundet i Nykøbing Sjælland, hvor hun bor og arbejder frivilligt i den lokale genbrugs. Og hvad vigtigere er: Man er simpelthen i elementært godt selskab med hende.

Anne-Maj kommer på sporet af en forbrydelse, da først én og siden en anden frivillig i Genbrugsen dør. For det utrænede øje ligner det naturlige omstændigheder, men fru Mortensens frodige fantasi ser sammenhænge og aner en forbindelse, og selv om det ikke ligefrem gør hende populær hos det lokale politi, begynder hun at presse på for at få sagerne undersøgt nærmere, og så, pludselig, cirka en tredjedel inde i romanen, går det op for hende, at hun på egen hånd rent faktisk er gået i gang med at efterforske et drab. Og så kan det nok være, at hendes fantasi begynder at blomstre lige så vildt og farverigt som hendes storspraglede kjoler.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce