0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Sagde man virkelig »pikslikker« i 1942? Historisk roman om kærligheden mellem en jøde og en nazist bliver aldrig rigtig overbevisende

Med tredje bind bevæger søskendeparret Hammer sig ind i et betændt og mineret område fra Anden Verdenskrig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Buchwald
Pressefoto: Daniel Buchwald

Med de to første bind i historisk romanserie løfter søskendeparret Søren og Lotte Hammer sig aldrig over det elementært underholdende.

Krimi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Krimi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er det all right at bruge Anden Verdenskrig som spændende underholdning?

Det var okay med ’Ørneborgen’ og ’Navarones kanoner’, fordi det drejer sig om drengerøvsskildringer af spektakulære, mere eller mindre sandsynlige militæroperationer. Men da den italienske filminstruktør Liliana Cavani i 1974 skabte filmen ’Natportieren’ om et seksuelt forhold mellem en jødisk kvinde og en SS-mand i koncentrationslejren og i tiden derefter, faldt hammeren i USA fra et nedsablende anmelderkorps.

I Europa var kritikken mere nuanceret. Måske fordi skuespillerne Charlotte Rampling og Dirk Bogarde formåede at legemliggøre en dekadent perverteret, men også tragisk tintet kærlighedshistorie. Ellers er holocaust og omegn et mineret område. Ud fra jødisk fokus og tro bør denne infame ubeskrivelighed kun gestaltes af få.

Søskendeparret Hammer har søsat en historisk romanserie på otte bind, som motivisk handler om kærlighedsforholdet mellem en jødisk københavnsk pige, Kassandra, og en sønderjysk nazistisk dreng, Peter. Jeg skriver med vilje pige og dreng. Indtil videre og helt ind i dette tredje bind, ’Gaden uden navn’, er der toner af ungdomsromanens enfoldighed, enkelhed og emsighed.

De to første bind, ’Vejen til Warszawa’ og ’Kobberslottet’, handler hver for sig om de tos udviklinger. Hun polsk-jødisk greves barnebarn, han forældreløs soldat i SS. Da vi forlod dem i forrige bind, fik de lige et glimt af hinanden på grænsen ind til den jødiske ghetto i 1941 i den polske hovedstad.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce