Gud ved, hvordan Richard Flanagan egentlig har det med at stille op på Louisiana Literature, tænker jeg, mens jeg læser ’Question 7’. Her giver den tasmanske forfatter udtryk for skepsis grænsende til afsky over for den litterære verden som en uhellig brødremenighed præget af »sakrosankt ortodoksi, hvor hverken romanen eller romanforfatteren hører hjemme. Hvis en forfatter gør sit arbejde ordentligt, vil han altid være en kætter«.
Kætter eller ej, så har Richard Flanagan skrevet en unik erindringsroman. ’Question 7’ er lige så brændende og uforsonlig, som den er legende og filosofisk gravalvorlig. På samme tid digterisk selvbiografi, familiehistorie, natur- og verdenshistorie og en dødebog. En beretning om verdens første anerkendte folkemord, som Flanagan spejler i den skæbnesvangre dag, hvor bomben over Hiroshima placerede mennesket på randen af selvudslettelse.
