Den amerikanske forfatter Jean M. Auel beviste med sin romancyklus ’Jordens børn’, at stenalderen som romanstof ikke er stendød. Hendes mest berømte bind i serien er ’Hulebjørnens klan’, som i 1986 blev filmatiseret. Apropos forhistoriske film foregår den danske film ’Fremmed – Det første opgør’ (2025) også for meget længe siden og handler om sammenstødet mellem agerdyrkere og jægere, begyndelsen på den civilisation, som siden bliver til vores.
Walisiske Ken Follett går også langt tilbage til forhistoriske tider i sin murstensroman ’Stenkredsen’ om dengang, sten var eneste materiale. På engelsk hedder romanen ’Circle of Days’, fordi romanens hovedperson, hvis man kan sige således om en stensætning, er Stonehenge i Sydengland, den gigantiske og mystiske opsætning af tonstunge sten i en cirkel. Stonehenge er et vidunder fra tidernes morgen, som både har fascineret neolitiske arkæologer, digtere med keltiske aner og alskens sværmere fra new age. Måske et kæmpe solur, som tæller dage, men også en gravplads, i og med at nyere udgravninger har afsløret hundredvis af grave.
