Kvinden er ikke en kvinde, men en dukke, som er blevet slæbt med ud i virkeligheden og nu står i den teaterkulisse, som verden nogle gange kan føles som. Bag hende stranden, vandet og sandet lidt ude af fokus.

Hun har perlekæden snoet en million gange om halsen, mens smøgen balancerer nonchalant mod langfingeren. Ansigtet er spændt ud over kindbenene – skarpe som teltpløkker – og håret er tofarvet: mørkt i bunden, blond i et lag ovenpå.