Lyt til artiklen
Jeg falder hurtigt til i det univers, Rosalinde Mynster maner frem i sin debutroman, ’Skønheden’.
Det er det perverse pigeværelses univers, det er storcentrets falske varme, tv-shoppens uendelige billedsløjfe, en på én gang doven og hyper verden af træning og tandblegning; det er sæbeoperaens plastikromantik, en svaghed for det kunstige; det er hotelsuitens røde marmor, krydstogtskibets vandrutsjebaner og soldæk; det er ferieparadiset uden for sæson, kulørte strandparasoller så langt øjet rækker, for slet ikke at tale om skønhedskonkurrencer med navne som ’Prinsessestjernestøv’, ’DenLilleSøde’, og ’ÅretsBlomsterPige’, hvor alt for små piger sminkes voksne og pirres til at sende luftkys og antydende smil, som selv dommerpanelet kvies ved.
