Tidligt om aftenen 22. november 1943 nærmede 760 tungtlastede britiske bombefly sig Det Tredje Riges hovedstad, Berlin. Bombetogtet var det første i en lang række, som havde til opgave at sønderbombe Berlin og dermed knække civilbefolkningens krigsvilje. I bedste fald rejse dem til et oprør mod Hitler. Berlin skulle hamborgiseres.
Ildstorme og flaktårne indgik snart i hverdagssproget, og de altid rappe berlinere kaldte byen for ’Bombay Berlin’. Verwüstet (ødelagt, red.), sagde man om de ørkenlignende kvarterer, som var blevet jævnet med jorden. Berlinerne lærte hurtigt at sove med tøjet på, hvis de altså overhovedet sov. De første angreb i november raserede i alt 50.000 bygninger og gjorde 600.000 berlinere hjemløse. Gadelivet var et rædselskabinet af paralyserede skikkelser, som klædt i støvede læderjakker og skibriller med alle deres ejendele vaklede af sted på vej mod den næste bunker. Ude af stand til hverken at gøre oprør eller tænke på overgivelse. Hver eneste luftalarm var en ouverture til Götterdämmerung (ragnarok, red.).
