Timing er afgørende, både i livet og i politik. Det ved Tysklands tidligere kansler Angela Merkel bedre end de fleste. »Det gælder om at gribe det rette øjeblik. Det er forskellen på succes og fiasko«, som hun skriver i slutningen af sin meget omfangsrige selvbiografi.
Bemærkningen falder, da hun i begyndelsen af 2019 køber en statue af den græske gud Kairos. Til forskel fra den mere kendte gud Kronos, der er den regelmæssigt fremadskridende tid, flyver Kairos frit omkring og skal ligesom fanges i øjeblikket. Det tiltaler Merkel, der i den grad også selv i sit eget liv formåede at fange øjeblikket. Mest spektakulært i forbindelse med Murens fald, hvor hun red på frihedens bølge og på et par år forvandlede sig fra en ukendt østtysk forsker til en tysk minister og viceformand for det regerende CDU-parti.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























