I vore dage hører det gudskelov til sjældenhederne, at kvinder slår spædbørn ihjel, og det vakte berettiget opsigt, da en ung mor på Sydsjælland i december tilstod at have dræbt sin nyfødte baby – eller da en kvinde fra Mors for få uger siden blev sigtet for at have øvet dødsvold mod et lille barn. Hjertet synker i livet. Man får gåsehud af skræk.
Men omkring forrige århundredeskifte stillede tingene sig anderledes. I den tidlige industristat voksede velstanden, men også uligheden og den sociale nød. Mens dampmaskinerne hvæsede, og turbinerne spandt, levede arbejderklassen under kummerlige forhold, og i en tid, hvor kønsmoralen var striks og præventionsmulighederne sparsomme, stod store børneflokke ofte i vejen for samfundsmæssig opstigning. Ordet ’proletar’ har ligefrem rødder i det latinske ord for afkom. De rige havde mange penge, de fattige mange børn.
