Hvad fik fortidens kvinder til at føde i skjul og ombringe deres spæde børn? En tur i arkiverne leverer svaret.

Tag en dyb indånding. Det er hjerteskærende læsning

Tommy Heisz har skrevet flere historiske og dokumentariske bøger. 'De dømte kvinder' undersøger spæd)barnemordets nyere danske historie. Foto: Pr-foto: Thomas A
Tommy Heisz har skrevet flere historiske og dokumentariske bøger. 'De dømte kvinder' undersøger spæd)barnemordets nyere danske historie. Foto: Pr-foto: Thomas A
Lyt til artiklen

I vore dage hører det gudskelov til sjældenhederne, at kvinder slår spædbørn ihjel, og det vakte berettiget opsigt, da en ung mor på Sydsjælland i december tilstod at have dræbt sin nyfødte baby – eller da en kvinde fra Mors for få uger siden blev sigtet for at have øvet dødsvold mod et lille barn. Hjertet synker i livet. Man får gåsehud af skræk.

Men omkring forrige århundredeskifte stillede tingene sig anderledes. I den tidlige industristat voksede velstanden, men også uligheden og den sociale nød. Mens dampmaskinerne hvæsede, og turbinerne spandt, levede arbejderklassen under kummerlige forhold, og i en tid, hvor kønsmoralen var striks og præventionsmulighederne sparsomme, stod store børneflokke ofte i vejen for samfundsmæssig opstigning. Ordet ’proletar’ har ligefrem rødder i det latinske ord for afkom. De rige havde mange penge, de fattige mange børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her