Bogen beskrives af forlaget som 'en bog om mad, samvær og gode vaner'. Man kan tilføje, at det også er en bog, som ind imellem sine snusfornuftige råd og småfilosoferen er overkrydret med citater, fra Albert Einstein til John F. Kennedy. Sophia Loren citeres for at have sagt: »Den mest uundværlige råvare i al god hjemmelavet mad: Kærlighed til den, du laver maden til«. Jeg kan et andet citat fra den italienske skuespillerindes unge dage som sexbombe: »Alt hvad jeg er, skylder jeg spagetti«. Og med det husråd behøver man ikke bogen, men kan nøjes med en stang pasta og lidt tomatsovs, et stykke brød og et glas rødvin. Plus en trutmund og blusen godt nede om skuldrene. Drømmeland Men det ville selvfølgelig være at springe over, hvor gærdet var lavest, og det er ikke Signe Wennebergs stil, selv om den giver sig ud for at være meget enkel. Alene den liste, hun byder på som 'koldstart af et køleskab', samt de ting, man skal have i fryseren for altid at kunne byde på et godt måltid, er nok til, at jeg skal finde mig en ny lejlighed med et større køkken. Det er ambitioner, forklædt som beskedenhed og husmoderdyder. Tydeligt eksemplificeret i kapitlet om køkkener og spisestuer, hvori hun under de vigtigste køkkenmaskiner kommer med denne søde lille anekdote: »Da jeg lånte min veninde Malous sommerhus og sendte en SMS om, at der nu var en enkelt regnvejrsdag i Danmark, skrev hun tilbage fra Grækenland og forklarede, hvor vaffeljernet var, som den mest naturlige reaktion på vejret. Sådan er det. Regnvejr betyder vafler«. .... øh, undskyld, i hvilket drømmeland betyder regnvejr vafler?! Måske i Narnia, men hverken i Liseleje, Præstø, Hirtshals, på Østerbro eller andre steder, hvor jeg færdes. Sociale analfabeter Men nu er jeg selvfølgelig heller ikke målgruppen. Det er Wennebergs jævnaldrende eller yngre kvinder, som, hun mener, er en slags analfabeter, hvad angår sociale sammenkomster. De mangler 'hverdagssnilde'. De foretrækker chatvenner, som man ikke skal vaske op efter, og i det hele taget forsøger de at proppe så mange hurtige handlinger ind i deres hverdage og i deres familieliv med småbørn som muligt. De ved ikke, at man kan hygge sig med hinanden, uden at det behøver blive prætentiøst. Arbejdslivet er det sjove, familielivet det, der skal overstås. Takt og tone Så vidt så godt. 'Komsammen' handler om et jævnt og virksomt liv i køkken og omegn, men præsenteret i en tyk bog i så sludrevorn en stil , at det nok kan tage modet fra en og andet stresset og perfektionistisk ung kvinde. Det er ikke det samme som at sige, at bogen udelukkende består af vrøvl. Den byder på mange fornuftige råd om opbevaring af grøntsager o.l., nydelige opskrifter på hverdagsmad og tager under takt og tone noget så usædvanligt op som gæster med allergier og alles skræk: sure og vanskelige gæster. Dem skal man bortvise! En fortrinlig idé. Hyggenuttet Signe Wenneberg slog sig i sin tid igennem i en ung alder på denne avis med årlige in & out-lister, som var mere underholdning end noget, der havde substans i virkeligheden. Det er et spor, hun har forfulgt med stor opfindsomhed, hvilket man må beundre hende for. At skabe sig sin egen karriere og stil, nu med to børn, er godt gået, hvad enten man synes om hendes virke eller ej. Men denne her bog modarbejder sig selv og dem, den foregøgler at hjælpe. En langt mindre publikation ville have været langt mere nyttig og passende. Men ville selvfølgelig ikke have taget sig så hyggenuttet ud.