0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Til alle kaffesøstre

I en tid, hvor kaffe er den eneste socialt acceptable stimulans, er vi alle kaffesøstre. Accepter det og kast Dem muntert ud i dette underholdende assortiment af lokkende litterære tekster om den opkvikkende mørke bryg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skim latte, Mokka, Macchiato, Americano, Espresso eller bare en simpel stempel. Kært barn har mange navne, og det gælder for tiden ikke mindst kaffe, der går fra sejr til sejr i kampen om forbrugernes gunst.

Mens andre vanedannende stimulanser forbydes eller udstødes af det pæne selskab i en grad, så Humphrey Bogart ville få det svært, skyder elegante kaffebarer op overalt i bylandskabet, espressomaskinerne er blevet et must for et velassorteret køkken og robustabønnen en sjælden gæst i kværnen.

Og selv om man vitterlig bliver afhængig af kaffe - undertegnede kan bekræfte, at man selv med et moderat overforbrug kan få abstinenser i form af hovedpine, hvis man snydes for det daglige fiks - er der da også mange gode argumenter for kaffens velsignelser.

Kaffen og ånden
En god ting er, at man ikke bliver fuld af kaffe. Det fremhævede Ludvig Holberg allerede i sin Epistola XCI fra 1748. Dengang var kaffe stadig et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, og Holberg havde derfor ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan den nye drik havde gjort det muligt for »vore Hustruer og Døttre at giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue tilbage.

Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de Besøgende, uden GyldenVand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet«. Så nyt var fænomenet, at folk i Holbergs ungdom ofte havde ladet sig spise af med brændte Bygkorn frem for kaffebønner. Noget der dog næppe overgik den kosmopolitiske Holberg, der var en stor nyder af kaffe.

Kaffe spiller naturligvis også en vigtig rolle i åndslivet. Efter Georg Brandes' mening kunne man således »uden Overdrivelse paastaa, at man i Voltaires Skrivemaade sporer en Beaandelse af Kaffen som hos tidligere Digtere af Vinen«.

Litterære kaffeperler
Da George Orwell godt et halv århundrede senere skulle skildre totalitarismens ondskab i fremtidsmareridtet '1984', handlede en af de mest mindeværdige scener om Winston og Julias begejstring over at have fået fat i rigtig kaffe og sukker. Selv i vore ekstreme overflodstider er sanseoplevelsen i scenen så velskrevet, at siderne næsten emmer af den krydrede duft af en sødlig-stærk kaffe.

Og? spørger De måske Dem selv. Hvad er anledning til dette overflødighedshorn af litterær mokka? At anbefale Arild Sandgren og Tina Scheftelowitz' antologi over litterære kaffeperler, som jeg med stor fornøjelse har slubret i mig i de sidste par dage.

De to kaffeglade redaktører - Tina Scheftelowitz stiftede Amokka og Floras kaffebar - serverer med rund hånd en lille snes tekster om og med kaffe, krydret med et tilsvarende antal kaffeinspirerede opskrifter og en række digte eller sjove citater om kaffe.

Debat i kaffesalonen
Meget naturligt starter makkerparret deres litterære kaffeodysse ved »en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong«. Sådan indleder Karen Blixen som bekendt sin legendariske roman 'Den Afrikanske Farm', og selv om få forfattere er gået helt så vidt som til at forsøge sig som kaffefarmere, viser baronessens berømte bog, at kaffe og kreativitet bestemt ikke er modsætninger.

Og så går det ellers løs. 'I verden af i går' skildrer Stefan Zweig de litterære og politiske debatter på kaffesalonerne i Wien så medrivende, at man, selv om man ved, hvordan det endte for både Zweig, Wien og Europa i det hele taget, næsten fysisk misunder ham oplevelsen.

Godt nok er Café Europa en civiliseret oase med mange aviser, og ganske vist har Baresso fået Herald Tribune, men rollen som intellektuelt åndscenter kan caféerne i de københavnske kaffetempler i disse fortravlede take-away-tider ikke just prale med.

Både-Og
Som det ligger i antologiens væsen, er nogle tekster mere velvalgte end andre, og selv synes jeg nok ikke helt, at forfatterkokken Anthony Bourdain hører hjemme i noget, der benævnes 'verdenslitteratur'.

Det gør Haruki Murakami og Ernest Hemingway selvsagt, men her kniber det til gengæld lidt med kaffen. Ganske vist drikkes der en enkelt kop kaffe i begge d'herrers tekster, men det er ikke noget, der yderligere omtales eller spiller nogen som helst rolle for handlingen.

Heldigvis er der andre godbidder, for eksempel det herlige gensyn med Pippi Langstrømpes lidet succesrige gæsteoptræden til Fru Settergrens kaffeselskab. Er man til klassiske mordgåder af typen hvordan-gjorde-han-det?, kan man også glæde sig til den lidt glemte krimiforfatter Arthur Porges lille novelle 'Kaffepause med dødeligt udfald'.

Er kaffe djævelsk?
Og som så ofte viser Piet Hein sig at have været på forkant med udviklingen, også når det gælder den rædsomme amerikanske opfindelse 'decaf'.

»Kaffe uden kaffe - det er ganske særligt sundt. Men man føler sig så fjollet, når man sidder og rør rundt«, skriver Hein i sin gruk.

Just præcis. Decaf er en vederstyggelighed.

Djævelsk vil jeg dog nok ikke kalde hverken decaf eller kaffe som sådan. Men det gjorde en pave i det 17. århundrede åbenbart. Dog med det tvist, at den hellige fader mente, at »den djævelske drik er så delikat, at det ville være synd og skam at lade de vantro have monopol på den«, og derfor besluttede at »snyde Satan og døbe den«.

Amen og vievand i kanden.