Der jamres i disse år over manglende interesse for teknik og videnskab, men sagaen om, hvordan menneskelig snilde tæmmede og udnyttede naturens kræfter, synes stadig salgbar. 'Skruen uden ende', den moderne pendant til værker som 'Menneskeaandens Sejre' eller 'Teknikkens vidundere i fartens tidsalder', er allerede trykt i næsten 20.000 eksemplarer. Den gennemreviderede 3. udgave er rigt og opfindsomt illustreret, og fremstillingen er velskrevet og argumenterende med nye afsnit om teknologiens tidlige historie og om 'teknologifilosofi' - overvejelser om teknologiens rolle i samfundet samt dens etiske og miljømæssige konsekvenser. Jeg kommer tilbage til dens mangler, men det er en flot og læseværdig bog, og så tilmed skrevet af tre danske forskere - på dansk. Både kritik og begejstring 'Skruen uden ende' er en lidt tvetydig titel. Den kan tolkes, som om udviklingen er løbet løbsk og mennesket blevet maskinernes slave, og i den retning pegede vel også det oprindelige omslagsbillede, nu forvist til side 605, malet af mexicaneren Diego Rivera i 1932-33 på Fordfabrikkerne. Riveras billede er dog langtfra entydigt, for det kombinerer en næsten stalinistisk idealisering af mandlige industriarbejdere med den kritik af arbejdets afhumanisering, man også finder i Chaplins 'Moderne tider' og Aldous Huxleys 'Fagre nye verden' (hvor tiden jo ligefrem regnes fra »the year of our Ford«). Både Chaplins film og Huxleys roman diskuteres i bogen, som i det hele taget rummer både teknologikritik og teknologibegejstring: Gustave Dorés tegning af et bryggeris maltkælder som arbejdernes helvede, og C.F.W. Nevinsons 'Maskingeværet', lige såvel som den italienske futurist Russolos malede hymne til bilen og et billede af en amerikansk 50'er-familie på søndagsudflugt til atomkraftværket. Mærkelige fravalg Forfatterne betoner, hvordan sociale og kulturelle faktorer afgør, om en given teknologi standses eller fremmes, ændres eller hæmmes, jævnfør modstanden mod genmodificerede fødevarer og atomkraft. (Derfor er det også ufattelig kortsynet, at der ikke sidder historikere eller andre humanister i Globaliseringsrådet). Cyklen og telefonen var to opfindelser, hvis oprindelige design og funktion blev modificeret, inden de slog igennem. Og hvor Berlins elforsyning blev centraliseret, var Londons decentraliseret. Det er dog langtfra socialkonstruktivisme det hele, og godt det samme. Humanister har godt af at lære om, hvordan dampmaskinen blev opfundet, og hvordan den fungerer. Særlig interessant er beretningen om de opfindelser, der er sket i mands minde, for selv hvis dette minde rækker langt nok tilbage til at vide, at genteknologien, computeren og mobiltelefonen ikke altid har været til, er det nyttigt at få dem sat i historisk perspektiv. Blot sært at man har fravalgt så centrale områder som energi- og miljøteknologi, med den begrundelse at det er der allerede skrevet om. For 600 kroner bør man kunne forvente, at man ikke straks skal ud og købe supplerende litteratur. Globalhistorisk perspektiv Som man i øvrigt ikke vil få let ved at finde, for der mangler en litteraturliste. Det var der i 2. udgave, og det er vist meningen, at den sammen med en række kildetekster skal lægges ud på nettet (www.skruen.info.dk), men det er endnu ikke sket. Og så er der rod i registret. De to omtaler af Sputnik findes således ikke på de angivne sider, men på side 379 og 467. Man kan også anke over bogens mangel på globalhistorisk perspektiv. For vel har vestlig teknologi domineret fuldstændig siden dampmaskinen, men sådan har det jo ikke altid været: Kina var i små tusind år teknisk mere avanceret end Europa. Alligevel får forfatterne bibragt læseren det indtryk, at den kinesiske fremstilling og brug af papir haltede langt efter Europas. Ja, jo, lige bortset fra at kineserne brugte det til at trykke bøger på 600 år før Gutenberg, til de papirpenge, som Marco Polo måbede over, og til det parfumerede toiletpapir, som Minghoffet forbrugte 15.000 stykker af i 1393! Stof til eftertanke og 4. udgave Heller ikke i vor tid kan Vestens tekniske triumfer betragtes isoleret. Forfatterne nævner lige så henkastet som fremsynet, at moderniteten nu er under pres, bl.a. fordi islamister ikke ønsker et vestligt sekulariseret samfund. Men det diskuteres lige så lidt som den langt mere entusiastiske accept af Vestens viden i lande som Japan og på det seneste Kina og Indien. De sociale og kulturelle faktorer, som bogen fint identificerer i den vestlige tilegnelse af teknologien, er ikke mindre vigtige globalt. Der er med andre ord nok at tage fat på, når 4. udgave skal skrives. Mere teknik I øvrigt udgav tidsskriftet Den Jyske Historiker, der ligesom to af bogens forfattere tilhører det produktive historikermiljø i Århus, sidste år et hefte om fartens fascination, med historiske analyser af fænomener som cykling, bilisme, flyvning, motorsport og brugen af samlebånd. En opfølger til heftet om Danmark og 'den 2. industrielle revolution' i internationalt perspektiv (nr. 102-103, december 2003), der indeholdt en glimrende artikel af Mikael Hård om tyskernes kulturelle accept af moderne teknik omkring 1900.