Vildtfotografi er en 100 år gammel disciplin; og selv om vi ikke medregner trickfotos samt vore dages photoshop, kan man tale om en evolution. For ikke blot har stadige tekniske landvindinger inden for optik, film og nu digitale sensorer efterhånden muliggjort nærmest hyperrealistiske optagelser uanset afstand, mikroskopiske dimensioner samt elendige lysforhold. Der kan faktisk også iagttages en stilistisk udvikling fra den arketypiske og så at sige 'bevidst ureflekterede' trofæmagi til avantgarde. Skarphed eller magi Der findes i dag et globalt jetset af internationale dyrefotografer, som ligger i pendulfart mellem klodens mest glamourøse hotspots og betaler sig til omgående audiens hos lokale eksperter. Deres billeder har teknisk topkvalitet, men er ret beset upersonlige og vidner hverken om dybere kendskab til jagttrofæerne, om kærlighed til bestemte miljøer eller om klassisk tålmodighed. Men så er der også enkelte vildtfotografer, der næsten monomant arbejder med at forene en så at sige symfonisk eller endda panteistisk opfattelse a la den svenske maler Bruno Liljefors med en moderne superopløsning. En vanskelig kabale, for skarphed er umiddelbart komplementær til impressionisme og vild magi. Illegale familiesammenføringer Men at modsætningen ikke er uoverstigelig, vidner den danske naturfotograf Michael Sands rådyrfotos om. Der er tale om mangeårige stædige studier af rådyrenes liv på alle årstider - og optagelserne af dette almindelige dyr er virkelig second to none, såvel teknisk som billedmæssigt. Billedteksterne er udførlige og giver tilsammen et dækkende indblik i den biologiske årscyklus hos denne udbredte vildtart - som i øvrigt slet ikke findes i Dyrehaven. Dyrehaven har derimod det statelige kronvildt samt de en anelse kluntede dådyr - der ligesom sikahjortene er indført fra den nære Orient; men rådyr er territoriale enegængere, der kræver tæt og urterig skov, som jo ganske mangler i Dyrehaven. Rådyret er væsentlig mindre end vore to andre hjortearter, men er uden tvivl vort mest graciøse pattedyr. Ja, det tåler i ynde sammenligning med Afrikas højtspringende impala-antiloper. Og da rådyr, så vidt vides, hverken transporterer fugleinfluenza eller svinepest, ser såvel slagteriernes brancheforening som Dansk Folkeparti generøst gennem fingre med et betragteligt omfang af illegale familiesammenføringer langs den tyske grænse.