Det betaler sig at finde motivationen frem, når det gælder historien om en handikappet, OL-vindende sportsidiot ved navn René Nielsen. For det første fortælles selvbiografien 'Halv mand - helt menneske' af en glimrende ghost writer, Jens Vilstrup, som på en gang skriver elegant, troværdigt og fængende, samtidig med at han tydeligt bibeholder hovedpersonens egen direkte stemme. For det andet er det faktisk en god historie, bogen fortæller. Mystisk ulykke Den handler om den lovende håndboldspiller René Nielsen, der en nat på uforklarlig vis får benene kørt af. Han bliver fundet på togskinnerne og aner ikke, hvad der er foregået. Og får det aldrig at vide. Men den nøgterne René Nielsen har i bedste machostil ikke brug for den vished. Han har bare brug for at gøre det bedste, han kan, med de benstumper, der nu udgør hans underkrop. Konkurrencementalitet Og selv om omverdenen ryster en del på hovedet, nægter den stædige og optimistiske halve mand at opgive sine sportsdrømme. Så han starter det sted på hospitalet, der udgør den største udfordring: på toilettet. I begyndelsen tager det ham 45 minutter at forrette sin nødtørft, men gennem sand konkurrencementalitet kan han til sidst klare det på under to minutter. Og sådan fortsætter René Nielsens præstationer fra toiletkummen til OL-medaljer, verdensmestertitler i vandski og spydkast samt personlige kampe med moderfigur og omverdenens respekt. Den sociale beklemthed Men det er ikke de usædvanlige sportspræstationer, der giver 'Halv mand - helt menneske' sin berettigelse i selvbiografiernes frodige jungle. Det er den personlige kamp for drømmene, selvrespekten og livet, der gør 'Halv mand - helt menneske' betydeligt bedre end de fleste. Og at den dertil løfter sløret for den sociale beklemthed, der opstår, når vi i dagligdagen møder medmennesker, der er synligt handikappede, hører også med til plussiden. Desværre fuser den veloppustede ballon rigeligt lummert og slukøret ud til sidst, hvor mikrofonen sendes videre til konen Helle. Herfra hører man højst uinteressante pip fra hjemmefronten, og selv om jernmanden ikke kunne have undværet dem, så kunne læseren godt have været foruden.