Men hvorfor?

Lyt til artiklen

Denne bog indeholder ingen ny viden om Hitler og hans naziregime. Det siger forfatteren selv, og så må det vel passe. Hvorfor så denne bog, kunne man spørge, for man kan jo på dansk allerede købe og låne Karl Christian Lammers' 'Føreren', Sebastian Haffners 'Adolf Hitler - et politisk portræt' og for den sags skyld Alan Bullocks dobbeltbiografi 'Hitler og Stalin'. Filmnoter Men som bagsideteksten afslører, er dette tænkt som historiske noter til dem, der har set filmen 'Der Untergang' og gerne vil have baggrunden 'på plads'. Det er vel så derfor, at det eneste kildemateriale, der nævnes, er Hitler-sekretæren Traudl Junges erindringer, som også filmen byggede på. Ureflekteret I øvrigt er bogen, igen ifølge forfatteren, overvejende baseret på Joachim Fests og Ian Kershaws biografier. Her vil nogen måske vejre plagiat og endda se deres mistanke næret af den totale mangel på henvisninger, men fremstillingen er for kronologisk, faktaspækket og ureflekteret til, at en sådan anklage giver mening. Status quo Det bør selvfølgelig ikke være illegitimt at formidle »den bedste internationale forskning om emnet til et bredt publikum« (bagsideteksten igen), og der behøver for så vidt ikke være en eneste ny og original indsigt i fremstillingen. Men en nedkogt biografi som denne, i øvrigt uden et eneste billede, giver ikke nogen dybere forståelse af nazismen, endsige af Hitler. Det historieløse filmpublikum havde været bedre tjent med en syntese af bøger som f.eks. Kershaws 'The Hitler Myth' og Michael Burleighs 'The Third Reich' - for oversat tør man vel ikke håbe, at nogen af dem bliver?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her