Nødvendig filosofi

Lyt til artiklen

Skal tosprogede børn have undervisning i modersmål? Sprogforskere vil ubetinget svare 'ja', det vil nemlig styrke børnenes grundlæggende begrebsdannelse og hjælpe dem sprogligt også på det nye sprog. Men ministeren siger 'nej', de skal have en intensiveret undervisning i dansk i stedet for. Hvordan kan det hænge sammen, for begge dele kan vel ikke være rigtige? Eller tag spørgsmålet om effekten af 24-års reglen for familiesammenføring: et forslag om at iværksætte forskning for at se, om loven virker, bliver på stedet politisk afvist. Det er ikke nødvendigt, for loven virker som den skal, siges det. Moralfilosofi Er det fup eller fakta-spørgsmål over for hinanden? Er det viden over for dumhed? Svaret er ingen af delene - eller begge dele: Det er videnskab over for ideologi. Det er to verdener uden for hinandens rækkevidde, og her er der kun en analysemulighed, og det er filosofien. Modersmålsundervisning eller ej er et spørgsmål om moralfilosofi. Familiesammenføring handler om menneskerettigheder og dermed opfattelsen af det samfund, vi ønsker at leve i. Menneskesyn og dannelsesideal Det er her Vestergaards bog er nyttig. Den giver et overblik over filosofiens grundlæggende problemstillinger, som f.eks. hvad viden er, hvad gyldighed er, hvad sandhed er? Bogen går særligt ind på tre retninger: analytisk filosofi, idealistisk filosofi og dialektisk filosofi. For hver retning behandles de pædagogiske konsekvenser med hensyn til f.eks. menneskesyn, samfundssyn, dannelsesideal og praktisk pædagogik. Det er fremstillet med stor vægt på enkel og klar formidling af hovedtankerne. Det gør bogen yderst velegnet som grundlag for al senere kundskabstilegnelse. Filosofi drejer sig ikke om færdige svar, men om en måde at tænke analytisk, kritisk og selvstændigt på. Netop det, der er brug for i en tid, hvor meninger serveres, som om de i sig selv var sandheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her