De gamle grækere priste erindringen som oprindelsen til alle evner - hvorimod Kant anså indbildningskraften for vigtigst: Thi takket være den kan vi klare frisag trods vor glemsomhed. Men vil man være sin egen Tudvad, er der ingen vej uden om dr.med. Henning Kirks brugsbog om hjernen og hukommelsen. For der er altid håb forude; medmindre man har delvis aldersrelaterede lidelser med skadelige følger for hjernen, så behøver man ingenlunde at frygte alderen. Motion og sund ernæring er derimod en klog investering. Den eneste evne, der efterhånden svækkes lidt, er evnen til at indprente sig helt nye ting, hvilket især gælder sprogindlæring. Men når demente mennesker husker - udvalgte - barndomsoplevelser så godt, skyldes det angiveligt, at de har repeteret dem uendelig mange gange. For aktivering stabiliserer erindringerne og styrker tillige den generelle evne til at fiske viden frem. Netværk Kirks nye bog betjener sig populært af hjernens geografi, men understreger samtidig hjernens uoverskuelige sammenvævethed og dynamiske plasticitet. Erindringer ombygges fortløbende, for de består kun i kraft af alle hånde 'netværksforbindelser' til andre minder, vidensstumper og ikke mindst oplevelser - og jo dybere og bredere organisk integration, desto bedre. Jo mere intense følelser, kropslighed og handling under indlæringen - desto mere effektiv er den. Det er derfor, bøger læses med større udbytte i en aktiv brugssammenhæng. Overraskelser letter også indprentningen. Derudover tør vi gætte på, at vor mangfoldige sociale 'opkobling' ligeledes styrker, udbygger og frugtbargør vor hukommelse. Hjernen skal altså bruges - men langvarig stress er skadelig, så ofte er det sundeste måske at lukke af og blot lytte til sit mantra. To glas vin om dagen! Selv om hjernens masse efter livets midte svinder en anelse, er det intet at begræde: For ikke blot dannes især hos de aktive til stadighed nye neuronforbindelser: Især i relæ-området hippocampus af betydning for dannelsen af langtidserindringer fødes endog nye neuroner - ja sågar erhvervsspecifikke ditto hos f.eks. taxichauffører. En smule hjernesvind er i øvrigt kun en fordel, for hjernen er en rodebutik, der behøver regelmæssig studsning. En anden fordel ved at blive ældre er, at takket være mønstergenkendelsens sene visdom kan vi komprimere og behøver ikke længere lave al den ballade bare for at genopfinde den dybe tallerken - af samme grund vokser vi til sidst fra at skrive bøger og nøjes som zenmestrene med at klappe i den ene hånd. Men så vidt er vor ungdommelige gerontolog endnu ikke nået - heldigvis, for ellers kunne vi ikke viderebefordre bogens glade budskab: at uden to glas vin om dagen holder kun de mest tossede hjerner ud i længden - og da især hvis de hverken har håb om job eller efterløn. Forfatteren kan derimod sagtens, for selv om han ikke er alderspræsident i Gerontologisk Selskab, så er han dog æresmedlem.