Det er ikke hr. hvem som helst, de to kunsthistorikere Peter Michael Hornung og Kasper Monrad har biograferet. C.W. Eckersberg er maleren, der i og for sig sætter pensel til og billede på den danske folkesjæl, som andre nationalikoner som for eksempel Grundtvig, Benny Andersen, PH og Shu-bi-dua har givet tekst og lyd. Intet mindre end »dansk malerkunsts fader« har de to forfattere - helt i tråd med tidligere udgivelser om samme kunstner - valgt at betitle deres bog. Og alfaderlig var Eckersberg da også. Han udfoldede sit kunstneriske talent i 'guldalderen', og fik afgørende indflydelse på flere generationer af danske kunstnere, der har malet med på det danmarksbillede af hverdag - det store i det små, det rige i det fattige, det smukke i det jævne - som vi stadig vedkender os. At gengive Sandheden Eckersberg blev professor på Kunstakademiet i 1818, i en tid, hvor interessen for maleriet som kunstnerisk medie var blomstret op. Fra institutionen på Kgs. Nytorv udklækkedes stortalenter som perler på en snor. De fleste havde været omkring Eckersbergs malerstue, hvor de var blevet bekendt med professorens kunstsyn, der hvilede på en bestandig tro på, at malernes ypperste kald var at gengive Sandheden. Vejen hertil gik gennem grundige naturstudier. Selv havde professoren begået indtagende studier fra Paris og Rom. Han havde malet store historiske værker for kongehuset, og han supplerede sin indtægt fra akademiet ved at forevige det hastigt voksende borgerskab i fine, vellignende portrætter. Også skibe på Øresunds blå bølger havde han ofte minutiøst gengivet. Ingen nye tolkninger Bogen er delt tematisk op, men følger også en vis kronologi. Med næsten Eckersbergsk grundighed følger vi kunstneren, fra han første gang griber om blyanten og sætter de første streger på papiret i hjemmet i Slesvig, til han udånder i sine stuer på Charlottenborg i 1853. Men først på side 216 i kapitlet 'Professor Eckersberg' nærmer forfatterne sig et bud på, hvorfor Eckersberg med rette kan kaldes 'fader' for en hel nations malerkunst. På flere afgørende punkter satte Eckersberg sig igennem som professor. Han indførte brugen af nøgenmodel, og han understøttede sit naturbaserede kunstsyn med perspektivlære, fordi han var overbevist om, at netop brugen af perspektivet muliggjorde en nøjagtig gengivelse af den sete virkelighed. Hornung og Monrad har begået en overbevisende bog, og det er en fornøjelse, at et forlag har valgt at satse på en dansksproget kunstbog med så mange farvereproduktioner af kendte såvel som mindre kendte værker. Men det er ikke en bog, hvor læseren skal forvente nye tolkninger af Eckersbergs kunst. Allerede i forordet gøres rede for, at bogen betragter Eckersbergs billeder i en forståelsesramme, »der tager udgangspunkt i hans egen tids tankeverden og idealer« - i sig selv et lidt selvmodsigende udsagn, når bogen nu låner sin titel fra en biografi fra 1925. Ungdommeligt oprør Som læser kan man savne nærlæsninger og afkodning af maleriernes symbolbrug. For det er i dag svært at se det pragtfulde maleri af søstrene Bella og Hanna (endda brugt på bogens smudsomslag) uden at få et bud på, hvorfor maleren har valgt at gengive en farverig papegøje i bur som helt centralt billedelement. Hornung og Monrad begrænser sig til at artsbestemme fuglen som en leucocephala. Det havde været mere interessant at få forfatternes bud på, om der i dette og andre billeder gemmer sig flere lag, eller vi blot har at gøre med en overlegen konstruktør? Bogen viser, at Eckersberg ikke var til de store følelsesudladninger eller Sturm und Drang-drama. Han valgte bevidst de store følelser fra, også når han malede opgaver, som faktisk rummede muligheden. Derfor er det ganske gribende at læse det udsagn, der findes på de sidste sider, hvor en af Eckersbergs elever, maleren Constantin Hansen, frasiger sig sin lærer, som han mener, er »forstenet i sine naturalistiske perspektiviske, prosaiske Anskuelser af Konst«. Lidt ungdommeligt oprør, bevares, men denne bog dokumenterer, at mesteren stadig fylder faderrollen fornemt ud. Jane Sandberg er museumsdirektør på Øregaard Museum.