Det, der gør denne lille, i sig selv banale selvhjælpsbog interessant, er, at den er skrevet af sønnen til den nu berømte bogtyv fra Det Kongelige Bibliotek, Frede Møller-Kristensen. Thomas Møller-Kristensen sad syv måneder i varetægt og blev dømt for hæleri i forbindelse med salget af de stjålne bogskatte fra det danske nationalbibliotek. Offer for justitsmord I 'Stokkeslag og sindelag' tager Thomas Møller-Kristensen sin egen hævn over det danske retssystem: »Retten fandt, at jeg havde haft »en bestemt formodning om, at noget kunne være galt med bøgerne«. Dette har aldrig været tilfældet«. Ergo er han i egen optik offer for et justitsmord. Og det er det jo heldigvis ikke strafbart at fastholde. Cyklens genopfindelse Det er dog ikke tyveriet af vores alle sammens nu tabte, uerstattelige bøger (noget forfatteren klædeligt fordømmer), denne bog handler om. Den beskriver stedvis nogle oplevelser i fængslet - herunder en meget chokerende, hvor en medfange tæves til lirekassemand - men først og fremmest giver den nogle meget nede på jorden-råd om, hvordan man kan bevare sit livsmod og i sidste ende sin forstand under ekstremt pres. Det er dér, bogen måske vil have sin berettigelse. Sidder man en solrig søndag hjemme i havestuen og læser den, kan den virke som cyklens genopfindelse - for eksempel bruges der meget plads på at konstatere motionens gavnlige indflydelse. Inddeler mennesket i fire elementer Det konkrete råd om at undgå ordet 'ikke' i sin mentale samtale med sig selv, men bruge korte, præcise, bekræftende udsagn og erstatte 'må', 'bør' og 'skal' med 'kan', 'vil' og 'tør' er vel heller ikke nyt. Men meget godt alligevel. Og er man i krise og følelsesmæssigt kaos (f.eks. ved sygdom, skilsmisse, tab af ægtefælle, fyring, truende ruin, etc.), kan man nok bruge en vejledning i, hvordan man kan fjerne uhensigtsmæssige tanker. Hjernen kan nemlig ikke selv skelne mellem virkelige oplevelser og imaginære forestillinger. (Heldigvis, fristes man til at tænke ...). Bogen levner påfaldende lidt plads til samspillet med andre mennesker (sikkert reelt nok i en eksistentiel krise), og dens inddeling af mennesket i fire elementer: krop, tanker, følelser og spiritualitet virker noget mekanistisk på denne læser. Og jeg vil tillade mig at bidrage med dette råd: Så snart man er ude af den akutte krise og igen kan trække vejret dybt, gælder det om at få fat i læsestof med en mindre pragmatisk opfattelse af menneskesindet.