»Vi har værnepligt i Danmark. Hvorfor Fanden har vi ikke r-e-j-s-e-p-l-i-g-t?«, spørger Erik Wedersøe, og han er selv et udmærket eksempel på den gavn og fornøjelse, enhver ville have af at komme ud. Ikke bare til turiststederne, men måske verden rundt. Det har Erik Wedersøe prøvet i båden 'Gitte Gry', og det er de afsnit af erindringerne, som er bedst at læse - mundrette, med god hukommelse for detaljer og et mægtig godt humør, som hustruen Gitte må have en stor del af æren for. Erik er blevet en stor dreng Erik Wedersøe kom til verden i Helsingør som søn af en barber, der optræder lige lovlig idylliserende: »Min store dreng«, siger han tit, og læseren tænker i sit stille sind: »Hold nu din kæft«. Selvfølgelig er vi glade for, at Erik er blevet en stor dreng, men vi får det at vide for tit. Løs i fugerne Den mindre Erik har været noget af en bølle, men en af de blufærdige, som småstjæler og kigger på damelår og vistnok navnlig bliver skuespiller for at tækkes damerne. Inden da forsøger han sig også som frisør, med stor succes. Det er ikke, fordi selve skuespillerfaget bliver så særlig fremhævet, og bogen er behageligt fri for flade anekdoter. Kun en vis portion rosende citater fra anmeldelser af hans 'Hamlet'-forestilling er der plads til. Intet om de nyere store udmærkelser, som f.eks. rollen i 'Rejseholdet'. Erik Wedersøes bog om hans Jago var et langt bedre forsøg - en alvorlig og anfægtet skildring af indstuderingen af en rolle. Her er Erik Wedersøe mere impressionistisk og af og til lovlig løs i fugerne - nu til computeren, siger han til sig selv, det siger vi også tit, men ikke højt. Kranium spøger i arbejdsværelset Det kære ved bogen er dens næsten patetiske tro på rejser til søs, kærlighed og kildevand i skovhuset, dens ivrighed og faste væren sig selv, uden forstillelse, og så påberåbelsen af, at han ikke er bange for at være klog, han er bange for ikke at være dum nok. Digtene kunne han godt have udeladt, men så alligevel ... Et kranium spøger oppe i arbejdsværelset og får sin symbolske vægt uden alt for mange overflødige ord. Memento mori. Selv Erik Wedersøe.