Howard Beckers sociologiske klassiker 'Outsidere. Studier i afvigelsessociologi' udkom første gang i 1963. Dele af bogen havde da allerede været offentliggjort mere end ti år tidligere. Bogen er bygget op omkring analyser af, hvordan bl.a. marihuanabrugere, musikere og homoseksuelle gradvis udvikler en identitet som outsidere eller sociale afvigere i de moderne samfund, og det konkrete indhold af disse analyser har langtfra kunnet modstå tidens tand. Selvforstærkende Til gengæld er Beckers grundlæggende forståelse af, hvordan sociale afvigelser opstår og udvikles, stadig yderst anvendelig, hvis man eksempelvis vil forstå nogle af de selvforstærkende processer, der igangsættes, når mennesker, som udtrykker sympatier for radikale muslimske opfattelser, bliver udpeget som potentielle terrorister og trusler imod samfundsordenen. Selv om der kan være flere gode grunde til, at personer, der træder ved siden af, hvad de fleste opfatter som almindelig og socialt acceptabel adfærd, bliver stemplet som afvigere, er det vigtigt at få belyst, hvad der sker, når et menneske udelukkes fra det almindelige sociale fællesskab. Sanktioneret og udstødt Ethvert samfund og enhver social gruppe bygger på en række normer og regler med tilhørende redskaber til at håndhæve disse, skriver Becker. Personer, der overtræder et samfunds gældende regler, kan blive udsat for forskellige former for sanktioner og i værste fald blive udstødt af fællesskabet. Normalt antager vi, at der på den ene eller anden måde er 'noget galt' med de personer, som bryder vore fælles sociale regler, og det er kun yderst sjældent, at vi sætter spørgsmålstegn ved herskende regler og vore bagvedliggende opfattelser af, hvad der er 'normalt' og socialt acceptabelt. Når vi forsøger at forstå sociale afvigelser, kigger vi altovervejende på det enkelte individ og forsøger at finde frem til, hvilke psykologiske faktorer der ligger til grund for den enkeltes afvigende adfærd. Det betyder, at vi ofte overser, hvordan vore reaktioner på personer og handlinger, som ligger lidt uden for 'det normale', i sig selv kan bidrage til at skabe og forstærke social afvigelse. Skæbnesvanger dynamik Som Becker gør opmærksom på, har det betydelige konsekvenser for et menneskes selvbillede, identitet og muligheder for at deltage i sociale fællesskaber at blive udpeget eller 'stemplet' som social afviger. Den unge indvandrer, der har svært ved at finde fodfæste i det danske samfund og blive anerkendt som en værdifuld samfundsborger, kan efterhånden opbygge en betydelig frustration og vrede. Hvis denne vrede og frustration kommer til udtryk i form af kriminelle handlinger eller mere eller mindre radikale religiøse forestillinger, er der en betydelig risiko for, at den unge indvandrer (eller etniske dansker) bliver udpeget som afviger og udsat for sociale sanktioner. Det kan være starten på en afvigerkarriere, hvor den unge opbygger sin identitet omkring dette at være anderledes eller i opposition til det omgivende samfund. Gradvis udvikler den unge en række mere eller mindre fastlåste forestillinger om sig selv og sine omgivelser, som det senere kan være meget vanskeligt at komme ud af. Måske finder han den sociale anerkendelse, han ikke har kunnet finde i det konventionelle samfund, i en gruppe, hvor omdrejningspunktet er et verdensbillede, som implicerer, at det omgivende samfunds normer, regler og institutioner forkastes. Meget tyder på, at denne skæbnesvangre dynamik er en del af baggrunden for den seneste tids terrorangreb på de offentlige transportsystemer i London. Fastlåste mennesker Det centrale budskab i Beckers bog - og den såkaldte stemplingsteori og sociale interaktionisme, der er udviklet inden for sociologien i forlængelse af Beckers arbejder - er, at vi ikke kan nå frem til en fyldestgørende forståelse af social afvigelse, hvis vi alene retter vores opmærksomhed imod det enkelte individ. Som han siger i en af sine mere radikale passager, er afvigelse ikke en egenskab ved den handling, en person begår, men snarere en konsekvens af andres anvendelse af regler og sanktioner i forhold til en regelbryder. Vi må forsøge at forstå samspillet imellem sociale regler, enkelte individers (afvigende) adfærd og det omgivende samfunds reaktioner, og hvordan disse reaktioner i visse tilfælde medvirker til at fastlåse mennesker i en position som outsidere, hvor det bliver stadig vanskeligere at blive en del af det etablerede samfund. Selv om nogle af Beckers konkrete analyser kan synes forældede, er hans hovedpointer stadig relevante for samfundsvidenskaberne, ligesom alle i social- og sundhedsvæsenet bør være bekendt med hans perspektiv på afvigende adfærd. Bogens centrale pointer er glimrende opsummeret i Margaretha Järvinens lille forord.