Tegnekunsten er en væsentlig årsag til at læse avis. Visualiseringen af verdens skæve gang og menneskers dårskab i dagligliv og politik, især det sidste, kan beskrives med aldrig så mange ord, selv folks egne, men når tegneren omslutter en situation eller en person med en pointe, kan ti streger sætte lige så mange tanker i gang som ti ledere. Under overfladen Politiken har altid været Danmarks mest tegnede avis med en række af koryfæer fra Ungermann og Bendix til Holck, Nyman og Als m.fl. Og så Anne-Marie Steen Petersen. Det er hende, det drejer sig om lige nu, hvor hun er udkommet i bog- og topform med pragtværket 'Ridser i lakken'. Det er en rigtig god titel, for når det ikke drejer sig om ens eget motordrevne personkøretøj, er det befriende at se den pæne fernis, der giver ydre skin og indre stivhed, krakelere, sådan som den gør i hendes karikaturer af især pompøse politikere. Sans for balancen De fleste tegninger springer af en tanke, og Anne-Marie Steen Petersen tænker klart og godt ud fra sit personligt definerede ståsted. Hun er en ægte rød moster, men indignationen er i evig, livgivende dialog med hendes storslåede humør. Surt bliver det aldrig. Grumt, ja, men aldrig groft, for hun har noget så p.t. ukorrekt som smag, eller kald det bare sans for balancen i sine virkemidler. I bogens indledende tekst gør hun prisværdigt kort rede for det, man kan kalde hendes program. Svære vilkår Hun er totalt medlevende og bekymret over udviklingen i den epoke på 25 år, som bogens tegninger omslutter: terrorisme, fundamentalisme, tortur og vilkårlig retspleje, spændingen mellem verdens rige og fattige, barbari i omgang med dyr, truende miljøkatastrofer og kvindernes tvetydige indtog i den maskuline arena - slipset strammer, som en af bogens tegninger af en medsøster viser. Nøgternt beskriver hun den enestående grådighed, der stadig vokser: »Vi er blevet rige og har fået råd til at vælge mellem smør og Kærgården på brødet, men vi er også blevet fattige, i de 25 år har vi mistet mange fora for offentlig debat, bladdøden er fortsat, og de få aviser, vi har, er trængt«. Det er svære vilkår for bladtegnerne: »Talenterne går over i andre genrer, tegnefilm, serier, og først og fremmest reklame. Og vi, der er tilbage, vi tegner, så blækket springer«. Bliv ved med det. Umiskendelig lighed Anne-Marie har aldrig gennemgået en formuleret, endsige akademisk uddannelse som tegner, men hun har uddannet sig selv inden for genren ved til stadighed at forny sit udtryk og føje nye teknikker til. Derfor er 'Ridser i lakken' også så varieret. De fleste af tegningerne stammer fra Politiken og Ekstrabladet, for hun har delt sig mellem de to blade på Rådhuspladsen med foreløbig og forhåbentlig blivende endestation på den levende. Portrætterne er uhyre gennemarbejdede. Ligheden er umiskendelig, selv om Anne-Marie bevæger sig langt hinsides det fotografiske. Syngende streger Det er netop de træk, de små overdrivelser og den lune vurdering af mennesket bag, der gør hendes fremstillinger så originale. H.C. Andersen som skrabet ud i hvide streger af en sort tavle har al den ophøjethed, som digteren stræbte efter, rent tænkt og tegnet. Boris Jeltsin i oliekridt, ansigtsfarven som solbær og rødbede - storslået, politisk brandert. Ebbe Kløvedal, et afgjort idol som model med kærlig hilsen i billedteksten 'Livssyn præget af stor rummelighed, en mand med troværdighed overalt'. Endnu en helt, Nelson Mandela, i farverigt papirklip. Arthur Miller, elegant intellekt i streg, kridt og klip. Samme teknik får tennisstjernen Kenneth Carlsen til at score suverænt. Simone de Beauvoir med dyb klogskab i de mørke øjne. Og en sprudlende Liva Weel som en af de mange, Anne-Marie Steen Petersen har måttet studere sig ind på, men givetvis også må have lyttet sig frem til, for tegningen synger. En af de grummeste tegninger i afdelingen for samfundskritisk virksomhed er justitsminister Erik Ninn-Hansen som ronkedoren, der kvæler Schlüter i sin snabel. Hykleriet oser ud af kommentaren til Steff-Houlberg, McDonald's og Toms sponsorering af fedmetopmødet i København. Pyha! Der var engang et rengøringsmiddel, der blev markedsført under sloganet: Det renser, men det ridser ikke. Anne-Marie Steen Petersen gør heldigvis begge dele. 'Ridser i lakken' er et herligt stykke boghåndværk, fint tryk og layout.