Svigtede Frank Grevil, den forsmåede major i Forsvarets Efterretningstjeneste, sin tavshedspligt og sin meget specielle arbejdsplads, da han lækkede fortrolige oplysninger om beslutningsgrundlaget for dansk deltagelse i krigen mod Irak? Eller gjorde han det åbne demokrati en væsentlig tjeneste ved at afsløre, på hvilket oppustet og spinkelt grundlag regeringen tog den mest alvorlige beslutning, nogen regering kan tage, nemlig at gå i krig? Det er spørgsmålet, som nu er anket til landsretten, og som denne bog gør et solidt og grundigt forsøg på at besvare. Et sammensat menneske Det er en spændende historie om en person og en sag. Det er også et vindue til den politiske beslutningsproces, hvor man skimter løgne og fortielser, skjulte dagsordener og dansk bureaukrati, når det er værst. Det centrale spørgsmål er: Kan en embedsmand bryde sin tavshedspligt, når der begås alvorlige fejl i administrationen, når der træffes beslutninger på et helt forkert grundlag, ikke mindst, når det drejer sig om at gå i krig og sende danske soldater ud, hvor de kan blive dræbt? Dette er regeringen og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, krøbet udenom ved at anfægte Grevils motiver. Danskernes foretrukne hobby er karaktermord. Han var frustreret på sin arbejdsplads. Han havde et alkoholproblem. Han havde været igennem traumatiske private oplevelser. Han var - som de fleste af os - et sammensat menneske. Og hvad så? Nuanceret personportræt Hans motiver til at gribe telefonen og ringe til pæne Berlingeren og lukke lidt op for posen er i bund og grund ligegyldige i den store sammenhæng. Men sådan spiller klaveret ikke i det danske Se og Hør-samfund. Her er en interessant personsag, og det er blevet udnyttet af systemet og dets spindoktorer. Det er ganske vist, at ham Grevil er der noget skummelt ved, så ham skal I ikke regne med, bliver der hvisket de rette folk i ørerne. Derfor har ingen politikere og ingen medier holdt først og fremmest statsministeren fast på de begrundelser, han anvendte for at sende landet i krig. Hans motiv, som han udtrykte det, var at fjerne regimet i Bagdad, fordi det ikke efterlevede FN's resolutioner. Men ingen stillede det opfølgende spørgsmål, nemlig at da alle disse resolutioner drejede sig om masseødelæggelsesvåben, som man ikke vidste med sikkerhed eksisterede, hvor var så grundlaget for at gå i krig? Charlotte Aagaard har skrevet en saglig og prisværdig afbalanceret bog, hvor man kommer igennem en stor del af hele denne problematiske sag. Det er absolut ikke nogen skønmaling af Grevil, men et nuanceret personportræt og en klar fremlæggelse af både de juridiske, moralske og politiske aspekter af sagen. Man sidder både klogere, men også forstemt tilbage efter læsningen.