Hvad er en 'hamingja'? Hvem har lavet Thors hammer? Og hvad har nordisk mytologi og fantasy-genren med hinanden at gøre? Den læser, der altid har drømt om at få opklaret et eller flere af ovennævnte mysterier, kan nu ånde lettet op. Gyldendal har nemlig udgivet et leksikon om nordisk mytologi, der med sine 850 artikler og mange smukke illustrationer formentlig kan tilfredsstille den mytologiinteresserede lægmands spørgetrang et langt stykke hen ad vejen. Overfladisk kendskab Men som det er tilfældet med alle leksika og opslagsværker, er også Gyldendals leksikon om nordisk mytologi præget af et asymmetrisk forhold mellem dybde og bredde. De mange artikler kan bruges til en overfladisk orientering i den nordiske mytologis fascinerende og svært tilgængelige forestillingsverden, men ønsker man et mere indgående kendskab dertil, må man naturligvis ty til mere dybdeborende litteratur. Samtidens kulturliv Sådan må det nødvendigvis være, og leksikonets forfatter, Finn Stefánsson, skal derfor roses for det fine efterskrift, der leverer et udmærket overblik over sammenhænge og temaer i mytologien, samt for litteraturoversigten bagerst i leksikonet. Her kan den stadigt nysgerrige læser få en første orientering i den nordisk-mytologiske forskning og inspiration til videre læsning. Leksikonet formår også at overskride en ensidig 'arkæologisk' præsentation ved at pege på nordisk-mytologiske tendenser i samtidens kulturliv. Det drejer sig dels om moderne forfattere, der skriver om eller trækker på det mytologiske materiale, dels om den udbredelse, de gamle, episke fortællinger har opnået i kraft af filmindustriens satsninger. Tænk blot på megahittet 'Ringenes Herre'. Debatten om 'danskhed' Også uden for fiktionens verden - i hvert fald uden for den bevidste fiktions verden - er den nordiske mytologi blevet samtidsrelevant, idet asatroen er genopstået i Danmark i skikkelse af trossamfundet 'Forn Sidr', der i 2003 blev officielt godkendt af de danske myndigheder. Den nordiske mytologi er således blevet et relevant emne for den aktuelle samfunds- og religionsforskning. Endelig kan man spørge, om ikke 'Gyldendals leksikon om nordisk mytologi' er udkommet på et strategisk rigtigt tidspunkt. I en tid, hvor debatten om danskernes kulturelle rødder og værdier optager så megen plads i medier og politik, kan et leksikon om nordisk mytologi nemlig ses som et kulturelt indspark. Den udbredte politiske interesse i og kamp om folket, folkeligheden og folkloren bliver således bekræftet med udgivelsen af dette værk. Og mere endnu: leksikonet leverer et (om end meget beskedent) bidrag til debatten om, hvad danskhed (også) kan være. Om dette bidrag så er intenderet fra forfatterens side, forbliver et af de mysterier, leksikonet ikke giver svar på.