Tidsskriftet 'Passage' melder klart ud i forårsnummeret, der er helliget børnelitteraturen. Den bliver læst 'som litteratur'. Til det formål er indforskrevet en del af medarbejderne fra Center for Børnelitteratur. Kanondebatten Professor Torben Weinreich er ikke helt enig i det med »som litteratur«, han har i hvert fald nogle forbehold: Men hans ærinde er at berette om kanondebatten, der blev startet af ham selv. Centerleder Nina Christensen skriver om barndom og børnelitteratur med særligt henblik på Ingemann. Anne Karlskov Skyggebjerg gennemgår 'Gummi-Tarzan'. Så alt er ved det velkendte. Præcis temperaturtagning Der er også bidrag af Maria Nikolajeva, som går ind i en diskussion af kønnets betydning som fortællestemme. Det er meget interessant. Der skal to til Louis Jensens hundredvis af firkantede historier. Rikke Finderup og Max Ipsen formidler projektet med glød og nye øjne. To helt friske indfaldsvinkler leveres af Peter Mouritzen og Lars Bukdahl. Sidstnævnte er tydeligvis påvirket af ikke mindst Louis Jensens egenart, men også flere af de nye og ældre fortællere - f.eks. Eske K. Mathiesen og Knud Holten. Det er klar litteratur, og de er grydeklare til kanonisering, mener Bukdahl. Peter Mouritzen skal have det sidste ord. Han bidrager med en kort og præcis temperaturtagning. Forfatteren er som altid utilfreds. Ikke mindst med tingenes tilstand i det børnelitterære miljø, hvor man »gnubber sig op ad hinanden« og foretrækker »hyggepejs« frem for rigtig ildebrand. Og Peter Mouritzen slutter af med at kanonisere Per Højholt som »den største børnebogsforfatter i moderne dansk børnelitteratur«.