Præster og hemmelige agenter er svære at blive kloge på. For hvad er egentlig deres motiv til at tænke og handle, som de gør? Når man så har at gøre med en person, der optrådte i begge roller, så begynder det at blive interessant. Og når vi så står over for en frisørsøn fra Toldbodgade i København, der bliver katolsk munk i Luxembourg, soldat i Danmark, præst og partisan i Italien under Anden Verdenskrig, opgiver cølibatet og gifter sig og ender sine dage som forretningsmand - og deltidsagent - i flere lande, så står man over for en rigtig historie, som krønikeskriveren ville udtrykke det. Via Paolo En gade i den norditalienske by Parma, som for mange danskere blot rimer på skinke og fodbold, hedder Via Paolo il Danese. Den ligger i et kvarter, hvor gadenavnene er opkaldt efter italienske frihedskæmpere fra krigen mod fascisme og tysk besættelse. Her er danske 'Paolo' kommet med. Dobbeltliv Det er en fantastisk skæbne, forfatteren med næsten manisk ildhu her breder ud for den intetanende læser. Frisørsønnen Arndt Paul Lauritzen, født 1915, der allerede som stor dreng blev fanget af religion og efter studentereksamen beslutter sig for at blive katolsk munk til forældrenes store forundring og sorg. Han bliver optaget på benediktinerklosteret Clervaux i Luxembourg i 1933. Og her starter så et dobbeltliv, som fortsætter de næste årtier. Det er året, hvor Hitler kommer til magten i nabolandet Tyskland. Luxembourg ligger som en lille observationspost og gennemgangsland for den flygtningestrøm, der langsomt starter, som nazismen slår rod. Munkekutte som forklædning Det er for en troende katolik også en svær tid. Der var tendenser blandt ledende kræfter i kirken til at støtte både Mussolinis fascisme og Hitlers nazisme, mens der blandt andre vokser en afsky frem, som diktaturstaternes sande natur bliver kendt og erkendt, ikke mindst ud fra et socialt engagement. For den unge Arndt er det fra starten klart, at han må bekæmpe det onde. Munkekutten er en ideel forklædning for en agent. Luxembourg er landet, hvor både flygtninge fra Tyskland kommer igennem på vej bort, og spioner, der skal ind i Tyskland, passerer. Hverken de fransktalende munke og præster i Clervaux eller senere italienerne kan finde ud af at bruge det nordiske navn Arndt. Så han bliver broder Paul i kirken og Paolo blandt sine italienske partisankammerater, mens han i alle sine breve fortsætter med at bruge sit første navn. Undergrundskamp Han vender hjem til Danmark i 1939 for at aftjene sin værnepligt og er med de få soldater, der 9. april 1940 nægter at overgive sig, men flygter med færge til Helsingborg for at fortsætte krigen. De bliver dog afvæbnet af de neutrale svenskere, og han vender efter et par måneder tilbage for derefter at tage til Rom, hvor han fortsætter sine præstestudier og ender med at blive præsteviet. Og her fordufter han så ud i den italienske undergrundskamp, hvor der kæmpes mod både de italienske fascister og den tyske hær og Gestapo. Her bliver han en af de betydelige ledere af partisanerne i regionen omkring Parma, men hans oplevelser er uhyggelige i deres grusomhed. Han bliver også kontakt til den britiske efterretningstjeneste, en kontakt han opretholder også efter krigen. Katolicisme kontra kommunisme I en ildkamp med tyskerne sårer han en, går hen til ham og spørger den døende, om han er katolik. Det er han, og Arndt giver ham som præst absolution. »Da jeg ville forlade ham, skød han efter mig, og kuglen strejfede min hofte. Så var jeg tvunget til at dræbe ham. Da gik det op for mig, at jeg ikke mere kunne være præst. Dette havde gjort et for dybt indtryk på mig«, skriver han senere. Som partisan møder han sin senere kone Rosita, som han i august 1945 gifter sig med, og som nok redder ham, selv om han er mærket for livet. Thomas Harder har udført et kæmpe arbejde med at spore denne helt usædvanlige skæbne og folder et kæmpe billedtæppe ud for læseren. Et usædvanligt persongalleri, et indblik i italiensk historie og kultur, kampen mellem katolicisme og kommunisme, fascisme og demokrati, som er fascinerende. Men først og sidst et portræt af et menneske i sin tid. Og endnu et vidnesbyrd om den krig, der var mere nuanceret, end de fleste troede.