Noam Chomsky & Co. gør rutinemæssigt gældende, at USA selv var ude om terrorangrebet 11. september, og yderligere at USA som nation og supermagt ret beset er verdens største statsterrorist. Desuden griber terroristerne - der er avlet af social, kulturel og økonomisk elendighed (også indirekte forårsaget af USA og den kapitalistiske verdensorden) - kun til terror som den allersidste, desperate nødværgereaktion. Dårlige undskyldninger Der findes en del dårlige undskyldninger for det, som hverken kan undskyldes eller retfærdiggøres. Overhovedet. Jo, vi kan søge at identificere så præcise og så retvisende forklaringer som muligt på terrorismens opståen, det er et både hæderligt og nyttigt arbejde - men det bør aldrig forlede os til at glide fra forståelse af fænomenets opkomst til accept, om end modvillig, af dets måde at fungere på. Alt for mange venstreorienterede glider for dovent og for åndssløvt ind i de dårlige undskyldningers skærsild. Amoralske argumenter Netop her er det, at Michael Walzer, professor ved Princeton Universitys 'Institute for Advanced Study' (stedet hvor kun de suverænt bedste hjerner i verden finder ansættelse), og forfatter til den nyklassiske 'Just and Unjust Wars' (1975) tager pincetten og griber nådesløst fat om kraven på de dårlige og de amoralske argumenter. Mens vi på den ene side ikke bør give efter for en kortsigtet og hævngerrig og kynisk realpolitik, skal vi på den anden side passe gevaldigt på med at undskylde og bortforklare det utilgivelige, nemlig terroristernes bevidste mord på uskyldige civile. Retfærdige og uretfærdige krige Men det er langtfra hele historien i Walzers ny lille bog 'Arguing About War' - at diskutere om krig (bestående af Walzer-essays fra 1988-2003). Jeg vil fremhæve tre andre centrale aspekter. For det første at Walzer antager, at der findes retfærdige krige, krige, som vi bør, må og skal udkæmpe, som f.eks. kampen mod nazisterne i Anden Verdenskrig - Walzer afviser her på samme tid den enfoldige (og også ofte hykleriske) pacifisme, der slet og ret er »imod krig«, men tager også afstand fra den koldt realpolitiske tilsidesættelse af enhver snak om moral i krigen: »inter arma silent leges«, »blandt våbnene tier lovene«. Vi kan skelne mellem, hvornår en krig er retfærdig og uretfærdig, og vi bør kæmpe de retfærdige krige, og dem alene. For det andet afviser Walzer krystalklart en række af de gængse undskyldninger og retfærdiggørelser af terrorismen, men han udkaster også et positivt defineret program for, hvordan vi mest effektivt på langt sigt kan om ikke eliminere, så minimere terrorismen, og opstiller klare kriterier for, hvornår vi kan iagttage, at vi er på rette vej mod det endemål. Syv mulige styreformer Endelig berører Walzer det ekstremt kildne spørgsmål, som også Hardt og Negri baksede med i 'Multitude' (2004), nemlig om »global governance«, altså hvordan vi kan opfinde globale styreformer i en verden, der er spaltet mellem et mangfoldigt ocean af nationalstater og regioner på den ene side, og så ekstra-juridiske koncerner og organisationer på den anden side. Hvem skal gøre det, og hvordan lader vi os alle styre, fra Tirana til Tirstrup, fra Mogadishu til Godthåb? Walzer opridser syv mulige styreformer på et spektrum, der går fra det ekstremt centraliserede til det fuldkommen decentrerede og anarkistiske; fordelene ved en Verdens Forenede Stater er indlysende (f.eks. en global retsorden), og ligeså ulemperne (risikoen for massiv undertrykkelse af regionale forskelle). Tilsvarende med en ren pluralisme af adskilte aktører, der i værste fald viser sig som uregerligt anarki og i bedste fald som en uordnet mangfoldighed, hvor organisationer som FN og Verdensbanken forgæves og med svigtende held forsøger at regulere sækkene med lopper. Bør uddeles gratis i Folketinget Walzer har fire kriterier for den gode verdensorden: evnen til at fremme fred, evnen til at fordele retfærdighed, evnen til at rumme en kulturel pluralisme og endelig evnen til at muliggøre individuel frihed. Og han gennemløber elegant og klogt hele spektret fra venstre til højre og omvendt for at finde den mindst ringe løsning, der ideelt og ikke overraskende ligger omtrent på midten. Men for nu at vende tilbage til det overordnede landkort, så har vi med Michael Walzers essays fået foræret en tankevækkende og sober og klog buket argumenter til forsvar for den retfærdige krig, en effektiv og jernhård kritik af ethvert forsøg på at retfærdiggøre terrorisme og endelig en stimulerende og vidtrækkende ramme for tænkningen af en global samfundsorden. 'Arguing About War' burde uddeles gratis i Folketinget og burde læses af alle øvrige beslutningstagere i dette land. Og hellere i går end i dag.