Sveriges stormagtstid med baltiske og tyske besiddelser ophørte under Karl XII med slaget ved Poltava i 1712. Den efterfølgende 'frihedstid' kende-tegnedes af indskrænkninger af kongemagten, men tillige af en opblomstring af de videnskabelige interesser. De nordiske lande savnede kolonier og hyldede derfor den merkantilistiske filosofi om størst mulig selvtilstrækkelig-hed og uafhængighed af import. Regeringen støttede derfor kortlægning af landets egne ressourcer samt fremme af egen avl af nyttige importplanter - og svenske forskere drømte dertil om skjulte rigdomme i nord, der kunne stå mål med stormagternes fjerne kolonier. International berømmelse Botanikeren Carl von Linné havde i Holland fået trykt talrige afhandlinger og derved vundet international berømmelse for sit botaniske system, men foretog selv kun indenlandske forskningsrejser. Desto mere opmuntrede han et antal lovende 'apostle' til med støtte fra videnskabsakademiet og andre instanser at deltage i rejser med såvel det svenske som andre landes østasiatiske kompagnier. Og netop fordi Sverige ikke længere havde stormagtsambitioner, var den art samarbejde problemfrit - for skønt landene nok kappedes om eksotiske og kuriøse samlinger, kunne Linnés apostle snildt tjene to herrer. At have en ægte Linné-elev om bord var såvel en ære som en videnskabelig gevinst. Betalte med deres liv Typisk gjorde de tjeneste som skibspræster og læger, men fra Linné fik de udførlige instrukser om undersøgelser af de stedlige forhold samt dyre- og planteliv. Også mennesker og folkeslag havde Linnés interesse; for skønt han anså den europæiske race for den højeste, troede han på Guds skabelse og nærede derfor en vis tilbøjelighed for eksotiske forestillinger - selv om han dog aldrig kom til at hylde Montesqieus og Montaignes progressive tanker om de ædle vildes fortrin. Dertil var præstesønnen Linné for meget lutheraner og nyttemoralist. Nu foreligger en lærd og prægtigt illustreret bog om Linnés apostle og deres rejser til Kina, Japan, Nordamerika, Rusland, Afrika og Ildlandet. To af dem deltog i kaptajn Cooks ekspeditioner, og botanikeren Peter Forsskål rejste med vor egen Carsten Niebuhr til Arabien. Som bekendt omkom Forsskål - men også mange af de øvrige apostle betalte med deres liv, og en enkelt skød sig af fortvivlelse og hjemve. Men deres breve, tegninger, afhandlinger og samlinger overlevede - om end samlingerne til Linnés ærgrelse undertiden gik hans egen næse forbi. Gudskabte menneskeracer Mange anekdotiske oplysninger morer os, men må have været ubærlige for Linné: Da det efter mange årtier omsider lykkedes at hjembringe en tebusk helskindet til Sverige, vantrivedes den og døde. Og da en forsker hjemsendte en speciel kaktus beboet af en særlig art bladlus med et uhyre eftertragtet rødt farvestof, blev den straks grundigt desinficeret af det velmenende tyende. Nok så interessant er apostlenes menneskesyn: Flere af dem rapporterer forfærdet, hvordan slaverne behandles, og en af dem udgiver i England en bog derom. I øvrigt var der delte meninger om, hvorvidt menneskeracerne var gudskabte eller var resultatet af en tilpasning til lokale forhold - Linné mente det første. Og han kendte som bekendt ikke til nogen evolution, hvorfor hans botaniske system ikke havde forklarende, men alene beskrivende sigte - om end det samtidig gav indblik i Guds egne tanker, hans 'biologiske grammatik'. Men at de forskellige menneskeracer havde krav på menneskeværdig behandling, betvivlede Linné ikke. Jagten på Edens have En af apostlene Anders Sparrman blev tillige berømt og siden berygtet som udøvende tilhænger af magnetisøren Mesmers lære med et celebert dødsfald på samvittigheden desårsag. Og i den gryende oplysningstid er det også her interessant at se, hvordan forståelsen svinger mellem fysiske forklaringer og forestillinger om magnetismen som Guds spirituelle kraft. Men også Newton var inderligt optaget af Bibelens og åndens mysterier, og der er heri intet inkonsekvent: For hvis Gud findes, er det naturligvis kun sund fornuft at give plads til ham i sit verdensbillede. En af Linnés sene apostle håbede endda at finde Edens have og nærede tillige utopiske forestillinger om via alkymi at bringe pengenes usalige verdensherredømme til endeligt ophør: For hvis guld kan laves af enhver, bliver det værdiløst. Men dels lykkedes projektet som bekendt ikke, dels kunne Adam Smith og senere Marx have fortalt ham om arbejdet som merværdiens og kapitalismens sande kilde. Nogen større økonomisk merværdi førte de ihærdige linneanske bestræbelser derimod ikke til - for bortset fra den for længst sejrrige og heldige kartoffel egnede eksotiske nytteplanter sig dårligt til svensk jordbund og klima.