Det er en slags billedbog, Peder Bundgaard i dag sender på gaden i anledning af fødselsdagen. Men uden om illustrationerne er der blevet plads til en herlig og mundret tekst om livet og arbejdslivet. Han skriver: »Jeg tilbragte min barndom med at stå og glo en ko ind i røven. Men da vi flyttede en del, var det ikke den samme ko hele tiden«. Flugt fra familien Det lykkedes Peder Bundgaard at undslippe en forudsigelig fremtid som landmand og en psykisk terrorist af en far. Det lykkedes tilmed at slippe væk fra lillebyen Tømmerup ved Holbæk og blive skaber af nogle af de mest legendariske tegninger fra 1970'erne. Depression og indlæggelse Bogen indleder med pladeomslagene, og det er klart hans claim to fame. Gasolin', Sebastian, Sods/ Sort Sol og TV 2 - store navne fra 1970'ernes og '80'ernes danske rock, der alle er forbundne gennem deres lp-omslag lavet af Peder Bundgaard. Rocken var en udfrielse, en lindring, og blev hans redning. Da han lige var flyttet til København i 1968 og kommet ind i rockmiljøet med tilhørende tjald og syre, begik faren selvmord. Og kort efter broren. Peder Bundgaard fik en depression og lod sig til sidst indlægge på Skt. Hans, hvor han ramte bunden og siden hev sig selv op ved hårrødderne. Resten er en kulørt historie, og den må man læse i bogen. Den giver masser af anekdoter på tegningernes opståen og omkring venskabet med Dan Turèll. Mesterlig fornemmelse for mediet Historien om pladeomslagene slutter, da cd'en i 1980'erne afløste lp'en. Peder Bundgaard fik sig siden blandt andet en karriere som karikaturtegner på Ekstra Bladet, og selv om han har gjort det godt der, var det nu som manden, der bogstaveligt tegnede dansk rocks guldalder, han vil blive husket for altid. For hånden på hjertet, så er Peder Bundgaard ikke nogen teknisk dygtig tegner. Men hvad betyder dygtighed? Når man kunne skabe Gasolin's vingelogo, så er man god. Når man har været med til at tegne den fælles visuelle bevidsthed, sidste gang musikken har formået at samle en hel generations identitet, så er han selvfølgelig heldig, men det var aldrig gået, hvis ikke han havde en klar fornemmelse for mediet, noget nærmest mesterligt, som han får udtrykt i fire læresætninger, som denne omslagsanmelder gerne vil skrive under på: »1) Ingen køber en plade kun på grund af omslaget. 2) Et godt omslag kan alligevel ikke redde en skodplade. 3) En fed plade kan sælges helt fint på trods af et elendigt omslag. 4) Et forkert signal på omslaget kan betyde døden for en plade«. Men (plade)verdenen er en anden i dag, og som Bundgaard skriver: »Der var engang, hvor jeg troede, at rocken kunne ændre verden. I dag vil jeg være tilfreds, hvis rocken bare kan redde sig selv«.