0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Himmelske haver

På mandag udkommer Steen Estvad Petersens pragtbog om muslimske haveanlæg fra Alhambra i vest til Taj Mahal i øst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en skøn bog, arkitekten, forfatteren og ikke mindst fotografen Steen Estvad Petersen har anlagt.

Det vælder med pragt fra siderne, som vandet fra fontænerne i Shalamar Baghs forårshave i Kashmir.

Bogen er en himmerigsk mættet sanseoplevelse i smukke illustrationer og en særdeles vidende tekst om et forunderligt fænomen, der trods stadig større videnskabelig bevågenhed i Vesten er på sørgelig retræte i dens hjemlande.

Historiske anlæg i forfald
Den traditionelle islamiske havekultur, der fejrer vandet, som sin verdens navle, er i fare for at udtørre.

I Mellemøsten er eksemplerne efterhånden få, mens den vestlige havekultur her vinder stadig større indpas.

Kun i de muslimske randområder er den endnu levende, men mange af de historiske anlæg er i forfald.

Dybt sansede erfaringer
Så Steen Estvad Petersen har et sigte med sin bog.

Den er som de visne palmeblade, man i ørkenen stikker ned i sandet for at forhindre tilsanding omkring oaserne. Bladene får sandet til at lægge sig i smukke stille ringe omkring beplantningen. Fænomenet kan studeres på forsiden af dette bogtillæg.

Som bog demonstrerer den selv den overdådighed og koncentration, som den muslimske have udfolder gennem sin lange frodige tradition. Steen Estvad Petersen blev allerede som arkitektstuderende interesseret i emnet og har nu gennem årtier rejst og studeret i Sydeuropa, Mellemøsten og Indien, og hans indsamlede viden kom første gang på bogform i 1992 i 'Paradiset'.

Det er den bog, som nu udgives i en revideret og udvidet form som 'Drømmen om Paradiset'. Man mærker forfatterens vedvarende dybe interesse for emnet i en bog, hvis møjsommelige ophobning af fakta bruser på en flod af dybt sansede erfaringer og forundring over materialet.

Mediterende oplevelse
Han beskriver den ejendommelige havekulturs udbredelse fra Marokko i vest til Nordindien i øst, dens oprindelse i egyptiske og sumeriske havetraditioner og dens gennem mere end 1.200 år nære forbindelse med forestillingen om Paradis som beskrevet i islams hellige skrift Koranen.

Trods den store geografiske og historiske spredning løber der en livgivende konstant gennem hele denne havekultur: vandet. I Vesten får man sig et stykke jord, bygger et hus og anlægger så en have. Traditionelle muslimer finder først vandet, leder det til stedet, bygger et overrislingsanlæg, beplanter haven og bygger så et hus. Hvordan islamiske byggerier end udformes, udtrykker vandet ikke kun havens, men hele livets kilde og centrum.

Denne dyrkelse af vandet kan være svær at forstå for os danskere, hvis drivende fugtige klima giver os sjæle som uopvredne badesvampe, og hvis største lyst derfor er at sidde og stirre ind i en udtørrende pejseild.

Det er den samme mediterende oplevelse Mellemøstens soltørrede sjæle har ved at lytte til vandet springe fra en fontæne midt i en tempereret gårdsplads, hvor et tæt loft af palmeblade skærmer for solen, holder på fugten og lader havens øvrige tætte beplantning af frugttræer og blomster sprede sin velduft.

Paradisets have
Estvad Petersen gennemgår, hvordan typerne skifter fra område til område, fra tidsalder til tidsalder, men bemærker også, hvor faste ideer, der følges fra de mest primitive palmelunde til de mest forfinede paladser og gravsteder. Enten er bedene forsænkede, eller også ser man ud over haverummet fra en hævet terrasse, niche eller pavillon, man ser altid ud over frugttræernes trækroner.

Den forsænkede haves praktiske betydning for at holde på vandet ligger lige for, men den har også en betydelig æstetisk effekt, skriver Estvad Petersen: »... ønsket om at være tæt på væksternes nyeste og mest jomfruelige skud er et af de mest yndefulde og karakteristiske kendetegn ved islamisk havekunst«.

På arabisk betyder 'janna' have. Men det betyder også Paradis.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

<