Dannelsesrejser var noget, der i 1700-tallet hørte med til en adelig opvækst, og den unge Frederik Ludvig Schulin, kaldet Fritz, tog på en kort sådan til Leipzig i 1763 og en længere gennem Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien i 1765-67 - England måtte droppes, fordi han skulle nå hjem til Christian VII's salving. Med sig som lærer og ledsager havde han den unge teolog Otto Friedrich Müller, der senere skulle udmærke sig inden for biologien, og han modtog regelmæssigt breve fra sin moster Louise Juel, der holdt ham underrettet om stort og småt i København. Pengestærk melankoliker Disse er nu udgivet, både i moderne og, på grund af deres sproghistoriske interesse, i original sprogform - Louise Juel skrev stort set, som hun talte, så at f.eks. Frederik V's 'castrum doloris' blev til 'castrondoloresen'. Igen og igen må hun trygle Fritz om endelig ikke at spare på udgifterne, men bruge de penge, der er nødvendige for at blive en beleven hofmand; til gengæld bør han undgå steder som Genève, »thi der er jo ingen uden lutter lærde og ingen hof«. Det nyttede ikke meget, Fritz var og blev »melankolsk« og døde ung, men han fik da brugt lige så mange penge på rejsen, som det kostede at opføre slægtens palæ Frederiksdal.
Dyr dannelse
Lyt til artiklen
