Vi befinder os i en revolutionær opbrudstid præget af et oppisket forandringstempo, der står i kontrast til de 'gode gamle dage', hvor alt gik langsomt. Ikke sandt? Nix, lyder det fra sociologen Henrik Dahl, der i bogen 'Mindernes land' giver forestillingen om den stærkt foranderlige tidsalder et overbevisende og kvalificeret modspil. Stabilitet og evolution Det forholder sig lige omvendt, skriver Dahl. Det var første halvdel af det 19. århundrede, der stod i revolutionernes tegn med verdenskrige, holocaust, kommunismen, kvinders valgret, flyvemaskinen, penicillinet, atombomben, opfindelsen af plastik, relativitetsteorien osv. Til sammenligning har anden halvdel af århundredet været stabilt og evolutionært. Overflod af muligheder Når vi alligevel forbinder vores egen tidsalder med revolution og kaos, skyldes det ifølge Dahl, at det moderne menneske står i en helt ny historisk situation: Autoriteterne og de nemme svar er rykket ud, og tvivlen er rykket ind sammen med de tusindvis af valgmuligheder, som vi skal forholde os til hver dag i forhold til bolig, partnervalg, livsstil, uddannelse, job osv. Det betyder, at verden fremstår som stadig mere foranderlig og kaotisk - selv om den ved en historisk sammenligning ikke er det. Dannelsesstrategien Dahl har en pointe. Og dem har han mange af i denne bog, som består af en række originale iagttagelser og øjenåbnende analyser af vores tidsalder og tilværelsen. Det særlige ved Dahl er, at han skriver 'skævt' og forfølger tankerækker, som umiddelbart virker vanvittige, men som når først argumentationen er foldet helt ud, tvinger læseren til at revidere - og ofte forkaste - vaneforestillinger. Henrik Dahl har valgt at spejle samfundsudviklingen gennem mormoderens 101-årige liv. Det ene øjeblik befinder vi os i mormoderens konkrete tilværelse - og i det næste øjeblik tager Dahl læseren med en tur derop, hvor man kan overskue de lange udviklingstræk. Denne skrivestil skaber afveksling og sammenhæng. Den virker! Og sætter forfatterens mange ærinder i perspektiv: Fra hans beskrivelse af nøjsomhedssamfundet, der forsvandt over kunstens, mediernes og retssystemets forandrede rolle til hans fremstilling af de forskellige strategier, det moderne menneske kan bruge til at få styr på den kaotiske tilværelse. Her foretrækker Dahl dannelsesstrategien, som handler om, at man håndterer valgmulighedskaos ved at uddanne sig og søge indsigt. Desværre er uddannelserne ikke gearet til denne opgave, mener Dahl og peger på, at folkeskolen og gymnasiet i dag fokuserer alt for lidt på det væsentlige: formidlingen af kundskaber. Privilegeret akademiker Dannelse er altså vigtig for Dahl. Men han fordømmer ikke dem, der vælger erindringen, fotoalbummet, eller populærkulturen som hjælp til at guide sig gennem det moderne kaos. I det hele taget holder Dahl sig på pæn afstand af alt, hvad der smager af åndshovmod. Det er et sympatisk træk, men slår af og til over i en lidt for folkelig-jovial logik. Det gælder f.eks., når han forsøger at skabe en alliance mellem sig selv og de folkelige lag. Dahl mener, at hans fremskridtstro er i overensstemmelse med en sund folkelig tradition for at tænke positivt om fremtiden, mens de intellektuelle til alle tider har foretrukket dommedagsprofetierne. Men hov! Er det ikke netop truckføreren og pakkedamen, der i denne tid er frustrerede over globalisering, jobudflytning, indvandring med videre, mens Dahl og hans omgangskreds kysser og krammer globaliseringen? Hvis ph.d.en Henrik Dahl stillede sig op på en ølkasse på Tulip i Ringsted i morgen og messede sit optimistiske udviklingssyn, ville han næppe blive elsket som »en af vor egne«, men snarere set som det, han er: En privilegeret akademiker, der ser verden fra samfundets tinder. Og det er der ikke noget galt i. Herfra er udsigten såmænd også god. Især når man hedder Henrik Dahl og er i besiddelse af en evne til at se langt og til at kombinere sammenhænge på nye og interessante måder. Når man tilmed er i stand til at formidle det sete på en levende og læseværdig vis, kan det ikke gå helt galt. Og det gør det absolut heller ikke i denne bog.