Hvis ikke krigen bliver set, må vi forlade os på soldatens ofte ubehjælpsomme beretning eller historikerens forsinkede rekonstruktioner og analyser. I 'Krig og Fred' demonstrerede Tolstoj omhyggeligt, hvor god grund der er til at være skeptisk over for begge parter. Soldaten er ofte traumatiseret eller grebet af ønsket om at heroisere og forskønne, mens det 19. århundredes historikere ifølge Tolstoj ikke begreb den rolle, kaos og tilfældet spillede i krigsførelsen. Munter og oplysende bog Men i løbet af det 19. århundrede begyndte en ny figur at spille en central rolle her, nemlig journalisten, helt præcist krigsreporteren. Og nu har Mogens Meilby, tidligere journalist på bl.a. Politiken og i mange år lektor ved Journalisthøjskolen i Århus, bedrevet en fin, munter og oplysende lille bog om de første danske krigsreporteres indsats. Melodrama og patos Bogen hedder 'Så til hest! De første danske krigsreportere og deres reportager' og giver igennem en citat-mosaik en redeligt ræsonnerende præsentation af først P.V. Groves reportager fra det chokerende nederlag ved Dybbøl Mølle i 1864 (hvorfra denne anmeldelses titel stammer), herefter af Henrik Cavlings banebrydende reportager fra Cuba 1895-96 og fra den græske frihedskrig mod tyrkerne 1897, og endelig af Franz von Jessens mange togter til Balkan, Rusland, og Manchuriet 1903 til omtrent 1914. Meilby koncentrerer sig om perioden 1864 til 1914 med fokus på de to imposante skikkelser Cavling og Jessen. Det er slående, i hvor høj grad de tos krigsreportager minder om den langt senere 'New Journalism'. Teksterne er ofte skrevet ud fra et eksplicit subjektivt perspektiv, de er meget levende og livlige i sproget, og der knyttes konstant an til en bredere kulturel tolkning; godt krydret med skamløst melodramatiske og patetiske passager helt i datidens stil. Der er ikke mange forsøg på at tilstræbe en objektiv eller kritisk vinkel, selvfølgelig særlig ikke i Dybbøl Mølle-tilfældet, men på den anden side er der noget befriende ved den ublu subjektive fremgangsmåde. Tidens journalistiske åndedrag Vi får et charmerende indtryk af levemanden Cavling og den imposante von Jessen, og en af bogens store kvaliteter er de mange og lange uddrag af de to mænds artikler. Det er fint sådan på første hånd at kunne bese tidens journalistiske åndedrag. Samtidig giver det god grund til at overveje mediernes udvikling i forhold til krigsbegivenheden - fra disse tidlige, ofte næsten kære reportager, til den nuværende langt mere spegede og manipulerende tendens (jeg tænker f.eks. på CNN's rolle i den første Golfkrig). Der findes stadig desperadoer af Jan Stage-typen, men generelt er de Store Mænds epoke vist forbi. Alt i alt en fin, velredigeret og informativ bog.