Et sted i Angola sidder Joaquim Augusto Junqueira og taler sort. Sproget hedder sinesisk, og skønt dets stolte opfinder har udarbejdet et digert ordbogsværk, har han fortsat kun sig selv at konversere. Bred interessesfære Så er det trods alt lettere at falde i snak med Paulo de Sousa, Zambias travleste mand. Fra sit kontor i Lusaka styrer han verdenssituationen med mobiltelefon og walkie-talkie, og hans interessesfære er alt andet end kræsen: Herr Sousa har aktier i skønhedspleje og kyllingeopdræt - han fifler med pølseproduktion, ledelsesrådgivning og amatørteater og går ikke af vejen for en flirt med modeopvisning, kaffeeksport og filmkritik. Politisk brændpunkt Joaqium og Paolo er blot to af de bemærkelsesværdige mennesker, som den portugisiske journalist Pedro Rosa Mendes har mødt på sin rejse fra Angola i vest til Mocambique i øst. Vi befinder os tæt på ækvator, midt i ét af Afrikas mange politiske brændpunkter - i et borgerkrigshærget bælte, hvor armod og katastrofer står i kø. Vilter og sammensat Mendes rejser i kølvandet af sine forfædres benhårde koloniregime, og han indtager det plagede kontinent med en blanding af nysgerrighed og ungdommelig naivitet: Med spidsede blyanter og tændt mikrofon hvirvler han sig gladelig ind i rejsefællers og forbipasserendes fantastiske livshistorier, og med en 28-årigs indbyggede dødsforagt trodser han myndighedernes advarsler og rejser gennem landmineterræn til steder, som ingen har orket give et navn. 'Tigerbugten' er en bog af de sjældne - den er lige så vilter og sammensat som regionen, den skildrer, og med sit hybrid af dagbog, interview, topografi og politisk analyse, når forfatteren usædvanligt vidt omkring. Det handler i høj grad om at skabe sig en eksistens på trods af forskellige former for kaos og absurditet - om afrikanernes pragmatiske meningsbyggeri og forfatterens insisterende forsøg på at gennemskue og forstå sit hjemlands blakkede fortid. Trodsig vitalitet Det er på denne måde en bog med utallige indgange: Personligt er jeg glad for de lydhøre beskrivelser af fantaster, krigsinvalider, hverdagsfilosoffer, lagenkunstnere og bluessangere - men også den politisk orienterede læser vil med stor sandsynlighed finde ekspeditionen umagen værd. »Der er ingen steder, man kan rejse i fred som i et land i krig«, hedder det et sted midtvejs i bogen. Pedro Rosa Mendes er omtrent lige så sensitivt dumdristig (og sine steder ulideligt krukket) som Bruce Chatwin, og som han har han god sans for skrøner, nuancer og spektakulære udkanter. 'Tigerbugten' emmer af trodsig vitalitet, den er velskrevet og sårbar på smukkeste vis.