0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Ingen hjælp

Ny bog om den krise, der opstår i en familie, når et medlem bliver hjerneskadet. Der findes ingen koordineret krisehjælp, og det er bogens budskab, at det burde der være.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg sad meget tit ved siden af ham, mens han sov. Når han så vågnede, kunne han ligge og smile til mig«.

»Et meget skævt smil, for han var lam i den ene side. Han kunne også ae mig på hånden«, fortæller Adam, 16 år.

Ingen krisehjælp
Hans far fik en blodprop i hjernen i marts 2001 og døde tre måneder senere.

Adam fik ingen krisehjælp i den anledning: »Jeg havde min mor og mine søskende. Det var nok for mig«, skriver han.

I dag er han 17 og er kommet godt og sundt gennem savnet og sorgen.

Anderledes verden
Så heldige er ikke alle de 25 andre bidragydere i 'Når verden vælter'.

De er mellem 13 og 21 år, en enkelt er 33, og de fleste har ikke fået nogen hjælp til at klare den krise, der opstår i en familie, når et medlem bliver ramt af apopleksi.

Verden bliver anderledes, den glade mor bliver irritabel og depressiv, den vitale far skal lære at tale og gå igen, og hvordan vænner man sig til det?

Politisk budskab
Skænderier, irritation, vrede og flovhed over en forælder, der ikke længere er som andre, dårlig samvittighed over at reagere sådan - der er problemer nok, men ingen til at hjælpe. Der findes simpelthen ingen koordineret krisehjælp i de situationer, og det er bogens budskab, at det burde der være.

Den henvender sig både til de direkte interesserede, til de unges netværk i skolen og i fritiden og til de professionelle behandlere, der har kontakt med hjerneskadede.

En god og ordentlig lille bog er det. Forhåbentlig bliver den også læst af de beslutningstagere, der kan sørge for hjælp til de unge børn, der trænger. Det er ikke alle, der har så god en familie som Adam.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce