Magt taler man ikke om hos A.P. Møller. Det er noget, man har. Ligesom penge. Masser. Derfor er titlen præcis på den biografi om Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, som de tre Politiken-journalister udsender i dag. Tre M'er er også den signatur, skibsrederen internt bruger bag de blåtonede ruder på havnefronten. Anmassende diskret Forfatterne har gravet for at få hold på dette erhvervsikon, der dyrkes hæmningsløst ukritisk. En mand hævet over Jante-loven. En myte, der i sin sjældne offentlige fremtræden er elskværdigt smilende, så fåmælt og anmassende diskret, at man måske forledes til at tro, at han er talehæmmet eller beskeden. Han er ingen af delene. Men begavet. Respekteret - og frygtet Forfatterne har gravet dybt, tilsyneladende godt assisteret af gode kolleger på dette blads erhvervsredaktion. De har bragt ny viden frem, om hans barsk-krævende far, hvis minde han hidsigt hæger om, og om det firma, der er mere lukket end alle andre. Deres metode er kritisk læsning af de få seriøse fremstillinger, hvor manden optræder, og af halleluja-litteraturen i bøger, blade og aviser samt interview med venner, bekendte og tidligere ansatte, der har trodset skibsrederens personlige opfordring til ikke at medvirke. Et par hundrede personer er konsulteret, men de færreste hjalp. Endnu færre har villet lægge navn til. Det er en ikke ufarlig metode, der kræver skønsomhed. Hr. Møllers magt er stor, og herrens veje undertiden uransagelige. Hans efterretningssystem er effektivt, og respekten for ham - for ikke at sige frygten - er udbredt. Man går ham ikke gerne på tværs. Det kan være farligt for karriere og levebrød. Særbehandling Resultatet på de 483 sider er beundringsværdigt. Bogen er kritisk, men nuanceret og langt det bedste, der hidtil er skrevet om denne fredhellige figur. Den følger ham fra opvæksten, de vigtige år i USA 1940-47, forholdet til den krævende far og bringer en række nye og grundigere oplysninger om manden, hans imponerende aktivitet og virksomhederne frem til i dag. Ikke alt lige flatterende, især ikke det virksomheden gennem år har holdt for sig selv. Fra den privatsfære, som man af gode grunde vogter over, eksempelvis oplysningen om skoleveninden og hustruen Emmas første barnløse ægteskab med en odenseansk advokat, og søster Sallys ægteskab 1937 med den nazistiske officer i Görings Luftwaffe Kurt Schede, der så bekvemt forsvandt under slaget om Stalingrad i 1942. Nok så væsentlig blandt meget andet er oplysningerne om A.P. Møllers overvejelser om samarbejde med tyske rederier efter besættelsen 1940, og om omstændighederne ved bygningen af den A.P. Møller-ejede by Munkebo til arbejderne på Lindø-værftet med uindskrænket ret til at smide besværlige værftsarbejdere og deres familier ud. Et af de første eksempler på særlovgivning for A.P. Møller, indledt af stats- og finansminister Viggo Kampmann. Det skabte præcedens for senere særbehandlinger af Møller Gruppen. Millionbøder for EU-lovbrud En række aktiviteter og episoder uddybes og giver os ny eller mere detaljeret viden, f.eks. om forhandlingerne om oliekoncessionen, forsøget på fondenes skatteflugt til det skattemilde Liechtenstein i 1981-82 og det særlige forhold, skibsrederen etablerede til skiftende ministre i skiftende regeringer. Mens far Arnold Peter som en ægte gammeldags reaktionær søgte at skabe sig politisk indflydelse ved åbne og direkte henvendelser til politikere og befolkning uden at opnå resultater, så lærte Mærsk lektien. Han fægter sjældent med åben pande. Han gør sin indflydelse gældende på de indre linjer. Gennem personlige kontakter og i kulissen, væk fra offentligheden og ved diskret lobbyisme. Men altid velforberedt, velberegnet som myreflittig manipulator. Hans lærlinge og efterfølgere bruger samme metode. En del kan man anklage den aldrende rorgænger for. Dog ikke manglende dygtighed, forholdet til EU undtaget. Fem millionbøder på syv år for lovbrud er rekord. Dygtigheden fremgår klart af denne spændende og velskrevne bog - den bedste og grundigst researchede af alt, hvad der er skrevet om vor nationale søjlehelgen, skattebegunstigede mæcen og elefantridder. Den vil næppe vække glæde på Esplanaden.