0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En ensom kamp

To lærere fortæller om deres første år bag og foran katederet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det har sikkert altid været svært at begynde som lærer. At skaffe sig ro i klassen og få opmærksomheden hos måske 25 mere eller mindre omkringfarende elever til at samles i et fokus, som handler om undervisning.

Det kræver styrke, indsigt, grundig forberedelse, kommunikative evner og udstråling. Og alt det er der ingen grøn og uerfaren lærer, der kan præstere i en samlet buket.

Medrivende og eftertænksom
Altså er de første lærererfaringer dømt til at være smertefulde. Og det har de været for generationer af lærere. Dyrekøbte erfaringer bag katederet - eller foran i åben kamp.

Men er det ikke blevet bedre, vil en og anden spørge? Svaret kan man læse sig til i en medrivende dagbog af to unge lærere.

Den fortæller om deres første år som lærer; ikke ført dag for dag, men med lange eftertænksomme afsnit, med spring tilbage til egen skoletid og med masser af konkret virkelighed i den danske skole af i dag.

Faglig identitet
Er det så blevet lettere at starte som unge lærer, f.eks. sammenlignet med for 25 år siden? Det er i hvert fald blevet anderledes, og jeg tror også sværere. For børnene er anderledes - og ikke mere indstillet på bare at gøre, som læreren siger. Og skolen er anderledes, og kollegerne er det, og forældrene, og ledelsen ...

Det kan være en virkelig ensom kamp, med nedture, svag eller ingen støtte fra kollegerne, et skema, der er håbløst, en skoleleder, der ikke er solidarisk, et lærerteam, der ikke fungerer - og så mødet med forældre, der tænker mest på deres egne unger. Og hertil kommer, at selve lærerjobbet har skiftet karakter. Som det udtrykkes i en af dagbøgerne:

»Hvad er den rigtige lærerrolle? Handler det i virkeligheden ikke mest af alt om at skabe sin egen platform, hvor man selvfølgelig overholder de gældende regler i folkeskoleloven, men samtidig krydrer den med sin egen autenticitet?«. Det er lige, hvad det gør, og derfor er det at begynde som lærer også ensbetydende med at finde ind til en faglig identitet. Men hvordan gør man det?

Systematisk støtte
De to dagbøger giver et stærkt billede af den råstyrke, der skal til for at stå distancen. Nederlag, gråd - og kamp til stregen. Men de giver op begge to; de går deres vej - og prøver en ny start et andet sted. Meget klogere på sig selv, på mennesker og på skolen.

Bogen er blevet til ved, at de to dagbogsskrivere er blevet udvalgt efter en konkurrence blandt alle Danmarks nyudklækkede lærere. Hundrede lærere deltog, og to vandt adgange til at fortsætte resten af året med skriveriet. Hvad kan vi 'bruge' bogen til, som det hedder i tidens rationelle tankegang?

Jeg tror til blandt andet at understrege, at unge lærere skal have systematisk hjælp og støtte. En mentor måske, en supervisor eller en netværksgruppe, som ét seminarium har erfaringer med (Århus). Alternativet er mange spildte timer i undervisningen, mange nederlag og mange unge lærere, der helt opgiver lærerjobbet eller er tæt på at gøre det.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.