Der er hele tiden noget nyt, man kan erfare om H.C. Andersen, undre sig over, genkende, ynke eller højagte. Og selv om 'På besøg - med H.C. Andersen på danske herregårde' er lige lovlig samvittighedsfuld og knastfri og gentagende i teksten, så er den alligevel et mildt oplysende bekendtskab. Gennemtygget emne Andersens besøg på danske herregårde er et godt gennemtygget emne, men nu da vi er af sted i kareten igen, havde man gerne læst noget mere om værternes reaktioner på deres gæst. De må da også have skrevet til deres bekendte, som Andersen skrev til sine? Naturligvis ikke så meget og talentfuldt, men måske interessant på anden måde. Hvordan var dannelsesniveauet, sansen for humor, tålmodigheden og menneskeklogskaben hos Andersens forskellige værter? Som han jo må have haft meget forskellige grader af fortrolighed med. Glædeligt bekendtskab Det nye i bogen er Claus Seidels store og skønt farvelagte tegninger. De er egensindige, hvilket jeg mener positivt (selv om Andersen et par steder ligner skuespilleren Jørgen Reenberg lidt for meget), elegante, skarpe, humoristiske og yndefulde, endda stedvis lyriske, uden at være spor puttenuttede. Især lægger man mærke til Seidels striber - de bruges med vellyst. En vellyst, der forplanter sig til læseren med de åbne øjne. Andersen set af Seidel er et glædeligt bekendtskab.
Single på nas
Lyt til artiklen
