Som enhver, der har mødt mig, vil vide, er jeg utrolig glad for kaffe. Ingen morgen er fuldendt uden en god kop kaffe, og dagen igennem nyder jeg løbende denne gudernes drik. Dette blot sagt som advarsel, for når jeg helt uden forbehold kan anbefale Rasmus Kjær og Jens Henrik Thomsens bog 'Kaffe', hænger det formentlig i et vist omfang sammen med min kærlighed til drikken. På den anden side. Ifølge bogen kan omkring 90 procent af alle voksne i Vesten lide kaffe, så helt urepræsentativ er jeg vel heller ikke. Og er man interesseret i kaffe, og særligt den lidt bedre bryggede af slagsen, så er der virkelig tale om den ideelle 'coffee table-bog'. Ud over de mange - for mange - billeder af kaffe i alle dens tænkelige afskygninger bliver man i høj grad klogere på både kaffebønner, og hvad de kan bruges til. Til de mindre kyndige indleder de to forfattere klogelig med en kort beskrivelse af kaffetyper, forskellen på den ædle Arabicabønne og den primitive Robusta, og beskrivelser af fem af de mest kendte producentlande. Kværnet kaffe holder kort Og så er vi ellers ovre i praktikerens verden, med ti gode råd til dem, der ønsker at drikke god kaffe. Nogle siger sig selv; man skal vide, hvad man kan lide, og smage ordentligt på det. Andet er mere overraskende, herunder oplysningen om, at kværnet kaffe kun kan holde sig tre dage i en almindelig kaffedåse. Godt man har sin kværn. Hører man til caféfolket, der indtager en del af deres koffein uden for hjemmets rammer, er der også hjælp at hente. Thomsen gennemgår og beskriver ti af de mere eksotiske kaffevarianter, der mange steder har sneget sig ind på menukortet, og beskytter dermed en mod næste gang at skulle bede om at få forklaret, hvad en espresso con panna (med flødeskum) eller latte macchiato (mælk mærket med espresso) egentlig er. Frække opskrifter Så langt, så relativt forudsigeligt. Dér, hvor bogen for alvor udmærker sig, er i den sidste del, hvor Rasmus Kjær, der blev årets kok i 2002, udfolder sig med kaffeinspirerede opskrifter. Der er virkelig nogle frækkerter imellem, og har man ikke prøvet hans kaffe brulee eller kaffebraiserede ananas, er man gået glip af en del. Andre opskrifter er ovre i det mere eksperimenterende, og trods min kaffeglæde vil jeg indtil videre betakke mig for hans østers med kaffesirup. Men hver sin smag, hovedsagen er kaffeglæden, og her er en ting sikker: Den bliver ikke ringere af at læse denne bog. Tværtimod.