0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antologi for burhøns

Tankevækkende tekster gemmes godt af vejen i endnu en overflødig tekstsamling om fremtiden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fremtiden er vigtig, fordi den nødvendigvis en dag bliver nutid.

Sådan falder ordene på bagsiden af antologien 'Danmark på vej mod år 2020'.

Se er det nu dybt eller dumt? Personligt hælder jeg mest til sidste, også fordi bagsideteksten indledes med Storm P.-klicheen: »Det er svært at spå - især om fremtiden«. I bogens indledning forlystes vi med lignende mislyde fra tomgangssnakkeriet. Så som at 2020 en skønne dag vil indfinde sig ... »og kun er en enkelt kilometersten på fremtidens uendelige landevej«.

Tekster valgt med løs hånd
Uendelig synes også den sagesløse læsers lange vej gennem bogens 520 sider. For ud over at pakke antologien dårligt ind, har redaktøren og forlaget også gjort sig skyldig i mindst to kardinalsynder, som gør mange antologier uspiselige:

For det første er teksterne udvalgt med alt for løs hånd. Vi skal have det hele fra Rigsfællesskab til bioteknologi med, og så bliver det altså en ordentlig mundfuld; for det andet en alt for slap redigering i forhold til emnet. Fikspunktet 2020, som ellers er et godt udgangspunkt til beskrivelse af den nære fremtid, bruges ikke konsekvent.

Enkelte gode bidrag
Særlig trist er det, fordi antologien blandt dens mange kedelige tekster også rummer enkelte virkeligt gode: Bertel Haarder har leveret en veloplagt 'Hvad sagde jeg', om tidligere forudsigelser fra hans hånd. De fleste kom sjovt nok til at passe.

Lone Kühlmann bidrager med en skarp debattekst om kønsroller. Og Hans Engell bidrager med en god analyse af aviserne, pengene og journalistikken, som viser, at rygterne om avisens død er stærkt overdrevne - og til overflod har Georg Metz en fin tekst om det elektroniske mediebillede.

Men igen: De bedste bidragydere tager den stillede opgave om at skrive om år 2020 meget afslappet. Haarder skriver mest om fortiden, Kühlmann stiller skarpt på nutiden og Metz er jo Metz, der, som vores frække søsteravis altid skriver, ikke kan lade være med at ryste på sin rokokoparyk, så pudderet står til alle sider.

Derfor skal vi lige en tur forbi public service-begrebet fra da ruder konge var knægt, før vi når til Metz' fine pointe om, at markedsmekanismerne og seertalsfokuseringen risikerer at gøre den journalistiske vagthund til tam skødehund.

Benovet over bidragydere
Den manglende stringens i redigeringen i forhold til bogens titel og tema efterlader læseren med det indtryk, at vores guide ind i fremtidens forunderlige verden har været benovet over bogens bidragydere.

Det er vel meget menneskeligt, at redaktøren ikke lige har haft lyst til for eksempel at ringe til Haarder og få den travle integrationsminister til lige at fjerne de dele af teksten, som tager afsæt i en bog fra 1977, og derfor nok vil være de fleste læsere ubekendt. Men så skulle han måske have valgt sine skribenter med lidt større ydmyghed.

Det ville også have haft den fordel, at de, som står som forfattere, selv havde skrevet teksterne. Flere af dem lugter langt væk af, at en ghostwriter har trykket på tasterne - det gælder ikke mindst udenrigsminister Per Stig Møllers bidrag, som har et fint ministerielt lag støv over sig.

Blod, sved og venskaber
Her er vi så fremme ved et problem, som rækker ud over den aktuelle udgivelse. Antologier oversvømmer i øjeblikket bogmarkedet. Vel kommer der af og til redningsplanker i form af gode tekstsamlinger, som virkelig kan løfte, begejstre og tvinge en til at læse skribenter på nye måder, fordi de indgår i en ny sammenhæng.

Men desværre er kvaliteten ganske ofte svingende i nedadgående retning. Måske fordi genren ikke tages alvorligt nok. Måske fordi det er blevet for let og for billigt i tekstbehandlingens tidsalder at samle tekster og kalde det antologier.

Alle, som har lavet én antologi, ved, at det koster blod, sved og venskaber at gøre arbejdet godt. For det kræver intens dialog med bidragyderne. Det kræver stram redigering, så kun det bedste kommer med. Og sidst, men ikke mindst kræver det, at redaktøren præcis ved, hvad han vil med bogen.

Tilbage til Storm P.
I 'Danmark på vej mod 2020' har Rolf Jensen, med titlen 'Chief Imagination Officer for Dream Company a/s', fået den utaknemmelige opgave at opsummere bogens vildtvoksende temajungle. Det gør han ved at vise, at den røde tråd i bogen er, at fremtiden på mange måder kommer til at ligne den tid, vi lever i.

Det får indbildningsofficeren til i sit resume at skrive: »Da fremtidsstudier altid er usikre, er der grund til at se på nogle alternative muligheder«. Så er vi tilbage ved Storm P., som dog havde den fordel, at han var morsom. En ting er sikker: Vi kommer til at se rigtig mange løse antologier frem til 2020.