Vi var mange, der i slutningen af 1990'erne så frem til Magtudredningen. Nu ville landets ypperste samfundsforskere levere kvalificerede analyser af de grundlæggende forandringer af demokratiet, der kunne ægge til eftertanke og provokation. Folketinget afsatte 50 millioner kroner; der var masser af tid til fordybelse. Og projekterne blev kørt i stilling. Vi ventede på braget, men hvad skete der? Årene gik, og Magtudredningen viste sig at være klassens stille pige, der med sirlig skrift gik videre i opgavebogen og ikke havde det mindste lyst til unødig larm, konflikter eller nytænkning. At mange - ligesom nærværende anmelder - har haft en oplevelse af, at Magtudredningen ikke har haft den brede debat som mål, fremgår af en ny antologi, som er redigeret af journalist Jørgen Øllgaard og lektor Mogens Ove Madsen - med bidrag fra så forskellige debattører som Aage Frandsen, Hans Engell, Drude Dahlerup, Frank Aaen, Anders Lundkvist, Lars Goldschmidt, Henrik Dørge m.fl.
Den store skuffelse
Lyt til artiklen
