0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


I koens rige

Indtryk af mænds liv fra rejser i Indien.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En række sansninger. Sådan må man betegne 'I forlængelse af koens horn' med undertitlen 'Indiske oplevelser' af Michael Svennevig, en rejseroman og forfatterens anden bog.

Bogen beskriver Svennevigs indtryk af Indien, nærmere betegnet området omkring Jaipur, på to rejser. Om end det først går op for en, at der er gået to år siden sidst, et stykke inde i del III, hvilket er ret forvirrende, men det siger også noget om den stil, bogen er skrevet i.

Bogen består af en fortløbende række af små oplevelser, anderledes kan det ikke benævnes, af mødet med Jaipur, gadelivet, landskaberne og befolkningen. Eller rettere mændene. Michael Svennevig møder kun kvinder ganske overfladisk, de er ikke tilgængelige for udlændinge.

I begyndelsen har han et romantisk forhold til disse fjerne, farvestrålende væsener. Siden mister han interessen, ligesom man fornemmer, han mister interessen for kvinder i al almindelighed. Det, der starter som en vellystig inhalation af en fremmed kultur, ender som en åbenlys bekendelse af glæden ved mænd.

Indtrykket, man som læser får, er, at forfatteren begynder med at vende sig imod og omfavne, eller rettere forsøger at omfavne, en fremmed kultur, men ender med at forkaste sin egen, i alle tilfælde ægteskaber, som han kalder 'følelsesmæssig afpresning', og vestlige kvinder, som 'både vil være kvinder og mænd'.


Hvis der er et tema i bogen, er det nok det. Samt venskaber. Bogens jeg, som man må gå ud fra er forfatterens, etablerer nogle venskaber i begyndelsen, som viser sig at være gensidig udnyttelse: Turisten udnytter den indfødtes venlighed og lokalkendskab og bliver lettere fornærmet, når det viser sig, at han ikke holdes af for sin egen skyld, men for sin købekrafts. Siden etableres noget, som virker mere ægte.

I al det her er der ikke noget nyt. Man rejser, man forundres, man betages, man går et skridt tilbage, man går et skridt frem, man forsøger at etablere nærkontakt og undres, når det viser sig, at det ikke er så enkelt.

Michael Svennevig er god til at beskrive disse små trin på stedet, godt nok på en måde, så man funderer over, om han selv ved, hvad han har gang i. Eller om han er håbløst fortabt i en romantisk drøm?

I alle tilfælde er han velskrivende - minus forvekslingen af mistænksom med mistænkelig (s.77) - så hvis det er beskrivelser af indiske landskaber og unge mænds liv på en lidt elegant skøjtende måde, man higer efter, er 'I forlængelse af koens horn' glimrende.

Hvis det er en historie med bid i, man er ude efter, lader bogen en hel del tilbage at ønske.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?