Paris år 1919. Ikke et sted eller en tid, der i min barndom fyldte ret meget i historietimerne, hvor Første Verdenskrig af uransagelige årsager indtog en fjern andenplads i forhold til sin endnu blodigere efterfølger. En uge tror jeg, der blev afsat til det i min klasse, så var det videre over stepperne til Hitler, holocaust og Anden Verdenskrig, der til gengæld aldrig syntes at ville tage en ende. Første Verdenskrig var Versaillesfreden, den uretfærdige behandling af Tyskland, og måske - hvis bølgerne gik højt - 'Intet nyt fra Vestfronten' og en god gang pacifisme. Men krigen og ikke mindst den efterfølgende fred var naturligvis meget, meget mere end det, og dens skygger rækker langt ind i nutiden. Mange af vor tids allervanskeligste og blodigste internationale problemer kan føres direkte tilbage til de beslutninger, der blev truffet på fredskonferencen efter Første Verdenskrig; problemerne på Balkan, Israels forhold til araberne, kurdernes krav på selvbestemmelse, sameksistensen mellem Iraks befolkningsgrupper og hadet mellem Grækenland og Tyrkiet. For blot at nævne et par konsekvenser af det, der blev besluttet i Paris i 1919.
At hele en knust verden
Lyt til artiklen
